Amouranth skræmt af bizar livestream fra stalker: »Jeg frygter for mit liv, og om han gør noget drastisk«

Amouranth skræmt af bizar livestream fra stalker: »Jeg frygter for mit liv, og om han gør noget drastisk«
Amouranth. (Foto: Amouranth/Twitter)

Amouranth har afsløret, at hun frygter for sit liv, efter en besat fan efter sigende er rejst tværs over Atlanten for at finde hende.

Twitch-stjernen, der går under det borgerlige navn Kaitlyn Siragusa, skriver i en længere tråd på Twitter, at hendes stalker er flyttet Estland til hendes hjemby, hvor han nu forsøger at lokalisere hende.

Det er ikke første gang, at Amouranth er blevet mål for stalkers og angreb. Sidste år blev hendes hjem, som tidligere er blevet beskudt med fyrværkeri, udsat for brandstiftelse.

Alligevel tager hun det ekstra seriøst denne gang, for som hun forklarer på Twitter, har hendes nye stalker angiveligt ingen planer om at give op foreløbig:

»Han har indrømmet, at han har solgt alle sine ejendele, sit hus og alt, hvad han ejer, for at rejse herover«, skriver hun og tilføjer:

»Hans situation giver ham ingen udvej, for han løber snart tør for ressourcer, så jeg frygter for mit liv, og om han gør noget drastisk«.

Stalkeren har tilsyneladende livestreamet sig selv i Siragusas hjemby i en video med titlen ‘Find Kaitlyn and make her mine’, hvor han leder efter hende.

Alligevel beder hun folk om ikke at anmelde hans Twitch-kanal, da videoerne angiveligt giver hende information om, hvor han opholder sig, og hvad hans status er.

Hun tilføjer dog også, at politiet allerede er involveret i sagen, ligesom hun har en bevæbnet vagt i sit hus samt adskillige alarmsystemer og andre sikkerhedsforanstaltninger.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af