Wickys ultimative co-sign
Det var som altid masser af gæstebesøg under årets First Days, men det nok mest prominente af slagsen kom under Wickys overlegne koncert, hvor kultrapperen fik besøg af ingen ringere end Kesi, der – som om tilstedeværelsen ikke var nok i sig selv – ovenikøbet var iført SAB-merch.
Soundvenues anmelder, Morten Kildebæk, skrev:
»Allerede inden da var magtdemonstrationen en utvetydig realitet, da aftenens anden gæsterapper – efter norske Moe3 på ’Up SAB’ – dukkede op med linjen ‘BO4L’er!’. For ja, som alle havde håbet, kunne Kesi ikke holde sig væk fra det mindeværdige hiphopshow, da tiden var kommet til Wickys største sang, ’Brummer’.
‘Roskilde, lav noget larm for den sabbeste!’, råbte Kesi til publikum som (endnu) en blåstempling af fremadstormende Wicky, der efterhånden må siges at være trådt helt ud af undergrunden og ind på den store mainstreamscene«.
Læs hele anmeldelsen HER.
Vilma Crows hjerteskærende grooming-ballade
Stortalentet Vilma Crow vekslede eminent mellem store følelser og de mere ømme, tænksomme skæringer. Og førstnævnte kom især i spil på den endnu uudgivne grooming-ballade ‘Love Has No Age’.
Soundvenues anmelder, Kjartan F. Stolberg, skrev:
»Men bare rolig, for selvom den spirende singer/songwriter kun har udgivet fire sange, er hun også en af landets bedste nye performere. Det beviste hun på Roskilde Festival, hvor hun bare tre numre inde fik hele kroppen til at skælve, da hun spillede ’Love Has No Age’.
Her beskriver hun, hvordan hun som 16-årig blev groomet af en 27-årig mand. Hun har fundet lige præcis de ord, der perfekt illustrerer en ung piges perspektiv – og hvordan en voksen kvinde ser tilbage på det med frygt, foragt og utvetydig afsky«.
Læs hele anmeldelsen HER.
Soap Horses vrangvending af Nashville
Hans Gustav Björklund Moulvad, der er kendt fra rockbandet Mavourneen, troppede op med et stort liveband, som bød på både saxofon og pedalsteel foruden mere traditionelle rockinstrumenter, mens han iført skjorte, seler og velsmurt hår sang med en røst, der ledte tankerne hen mod amerikanske landeveje og snuskede værtshuse.
Men glanskortet var en vilje til at få countrygenren – der ellers ofte anklages for at være gumpetung og konservativ – til at støje så kraftfuldt, at det var som at se Nashville blive vendt på vrangen på Gaia-scenen. Leveret med en ildhu, der gjorde det tydeligt, at de ikke blot støjede for kaossets skyld, men fordi der var følelser, der skulle ud. Kjartan F. Stolberg
Von Quars uimodståelige frontmand
Med et sceneshow som Von Quars burde det ikke være muligt for én person at løbe med opmærksomheden, men det lykkedes ikke desto mindre for frontmand Mikkel Øster, der var var umulig at tage øjnene fra.
Soundvenues anmelder, Rasmus Weirup, skrev:
»Øster rakte tunge af publikum og slikkede sig om munden, som om han skulle til at sætte tænderne i et eller andet saftigt. Han virkede tændt, nærmest blodtørstig, og det var ham, der med sin uimodståelige energi stjal showet, hvilket ikke siger så lidt.
Omkring ham stod nemlig et band på hele 14 medlemmer, der blandt andet inkluderede tre blæsere og et kor bestående af otte skiftevis råbende, syngende og dansende fyre iklædt fodboldtrøjer«.
Læs hele anmeldelsen HER.
Østens kommende hit
Aarhusianske Østen har allerede et par hits på samvittigheden i form af ‘Når du rører ved mig’ og selvfølgelig debutsinglen ‘Regn’, og på First Days påstod han selv, at han snart får et nyt. Det var svært at være uenig.
Soundvenues anmelder, Louis Raaschou, skrev:
»Det er få, der kan tillade sig at kalde en uudgivet sang for et hit. Men givet den magtdemonstration, Østen stod midt i, måtte han faktisk gerne.
Postulatet blev nemlig opfulgt af ’Jeg vil have det hele’. En mesterlig energiudladning, hvor han indlevende spænede scenen rundt uden at glemme nærværet i de roligere passager. Sjældent har et First Days-publikum givet sig meget hen til en sang, de aldrig har hørt før«.
Læs hele anmeldelsen HER.
Gróas vidunderligt ukomfortable klimaks
Den islandske støjrockgruppe Gróa var nådesløse, da deres ængstelige toner flåede Gaia midt over. Blokfløjten blev fornemt integreret i seancen, hvor ét medlem blæste ind i to fløjter på én gang, mens et andet medlem både betvang trommesættet og det sporadiske blokfløjte-hvin.
Da vi sent i koncerten nåede den innuendo-fyldte ’Birdshit’, blev sangen langsomt mere og mere nervepirrende, indtil medlemmerne lagde sig ned og begyndte en slags kanon-råbesang, hvor de asynkront vistnok sang linjen »I think it’s fair, cause I ate too much chicken«, mens ét af medlemmerne bevægede mikrofonen frem og tilbage fra munden.
Det var noget nært umuligt at kigge væk fra det vidunderligt ukomfortable klimaks. Kjartan F. Stolberg
Uden Ords hæsblæsende fællessang
De to sangere i Uden Ord klæder hinanden afsindigt godt, men på Roskilde Festival sørgede artrock-trioen også for at få publikums stemmer i spil. Det kom der noget rigtig godt ud af.
Soundvenues anmelder, Johanne Nedergaard, skrev:
»Kernemedlemmerne William Spangaard Nielsen, Thomas Mulcahy og Gustav Hedemann Christensen havde publikum med helt fra de første anslag af ‘Vandrede op’ og frem til den hæsblæsende fællessang på ‘ISO i dag’. En kraftfuld hymne, hvis omkvæd ligger perfekt til fodboldråbs-registeret, og som til hver en tid gerne må udskifte ‘Seven Nation Army’s trættende ‘lååå-lå-lå-lå-lå-lååå-lå’-festivalplage«.
Læs hele anmeldelsen HER.
Merro8’s skarpe revanche
I år var ikke første gang, Merro8 stod på Eos, for i 2023 fik han lige akkurat 15 minutter på samme scene. Denne gang fik han 45, og det var mere end nok til at bevise rapperens alsidige potentiale.
Soundvenues anmelder, Louis Raaschou, skrev:
»Inden gennembrudshittet ’To kanoner’, der dagen lang havde spillet på anlæg i hele campområdet, stak han to fingre i vejret, og prompte svarede publikum ved at spejle bevægelsen og give sig hen til hiphopfesten.
Det var en sætliste med højt tempo, hvor selvsikkerheden lyste ud af hovedpersonen, der begejstret dansede gennem det lilla lys på ’Lakers’ og skød med skarpt på ’Champions League’, som med sit bombastiske, nærmest råbende omkvæd var et bevis på, at Merro8’s melankolske univers også rummer betonhård gaderap a la MellemFingaMuzik«.
Læs hele anmeldelsen HER.
J. Ludvig III’s ualmindeligt unikke sceneshow
Inden J. Ludvig III gik i gang, var der snak om, at det, publikum skulle til at opleve, var en dansk pendant til The Weeknd. Den beskrivelse indkapsler dog højst en femtedel af, hvad Athletic Progression-trommeslagerens soloprojekt havde at byde på. For ja, det var alternativ r’n’b. Noget af tiden.
Andre gange var det hårdtslående, ængstelig emo. Så var vi ude i noget grænsesøgende hyperpop. Og det meste blev leveret af en hovedperson med ryggen til publikum, mens han både håndterede elektronik, trommesæt og vokal iført en kattehue og en flænset trøje. Desuden havde de to strengbetvingere omkring ham både looket og scenetilstedeværelsen, som var de et metalband – og stedvist også lyden.
Fra tid til anden forlod J. Ludvig III sit trommesæt og viste sig at være en gribende fysisk performer. Det var ualmindeligt unikt. Kjartan F. Stolberg
DJ G2G’s vanvittige mashups
DJ G2G tør lave mashups, som ville være for vanvittige for de fleste andre. Har du nogensinde hørt den ungarske folkesang ’Megfogtam egy szúnyogot’ (eller ’Jeg har fanget mig en myg’, som vi kalder den herhjemme) i en pumpet reggaeton-udgave? Eller hvad med Willow Smiths ’Whip My Hair’ med et hyperaggressivt, Chase & Status-klingende drop?
Hvad med ’Harlem Shake’, hvor det pirrende buildup bliver hakket i, så det funktionelt overtager droppets rolle? En chipmunket Rihanna-vokal fra ’We Found Love’ over klaveret fra Robert Miles’ ’Children’ var den slags påfund, de fleste dj’s nok havde afsluttet med, men som G2G fyrede af meget tidligt, nærmest som en slags smagsprøve på resten af sættet.
Oveni alt dette var der talrige hjertevarme hyldester og støtteerklæringer til transpersoner i hele verden på storskærmen – side om side med den slags brainrot-videoer af Minecraft-parkour, som du helt klart har scrollet gennem på dit vertikale videofeed. Med sig havde G2G desuden en gruppe dansere, der besad eksakt samme queerpunkede klub-attitude, som dj’en selv gjorde – og feststemningen på scenen smittede. Kjartan F. Stolberg
Find hele Soundvenues dækning af Roskilde Festival HER.