Roskilde Festival: Uden Ords kraftfulde fællessang må gerne erstatte ‘Seven Nation Army’-plagen

KONCERT. Har du nogensinde set en basunist balancere på skuldrene af en saxofonist? Eller en oppustelig spækhugger smække drinken ud af hænderne på en ekstatisk festivalgæst?

Det var bare et par af mange sprælske øjeblikke til den overlegne og vildslupne Roskilde Festival-koncert med Uden Ord. Et kosmisk artrock-projekt, som ifølge dem selv drages af »en kollektivistisk tilgang til at arrangere og performe deres sange«.

Ja, lidt højtsvævende lyder det måske, og det indspillede materiale kan da også give småbange anelser for, at en koncert med trioen kun ville være for de særligt indviede. Heldigvis var det på ingen måde tilfældet.

Kernemedlemmerne William Spangaard Nielsen, Thomas Mulcahy og Gustav Hedemann Christensen havde publikum med helt fra de første anslag af ‘Vandrede op’ og frem til den hæsblæsende fællessang på ‘ISO i dag’. En kraftfuld hymne, hvis omkvæd ligger perfekt til fodboldråbs-registeret, og som til hver en tid gerne må udskifte ‘Seven Nation Army’s trættende ‘lååå-lå-lå-lå-lå-lååå-lå’-festivalplage.

Uden Ord havde på sin vis også en hjemmevant fordel her på Eos. Sidste år havde sangeren Thomas Mulcahy Alexandersen, også kendt under aliasset Kingtommi, nemlig givet en uforudsigelig, hattedansende koncert på selvsamme scene.

Denne gang havde bandet dog kun én fjollet Pikachu-hat med, men de diskede til gengæld op med en stor, blå ballon-spækhugger, som kom på rundgang hos publikum under ‘Venner i havet’, og så et ekstremt velspillende og sprudlende band, der var så begejstrede for at stå på scenen, at de som sagt begyndte at kravle på hinanden under slutnummeret ‘Verden den er lige her pt. 2’.

Mellem alle cirkusløjerne må koncertens højdepunkt dog være den pendulerende præsens mellem sangerne Thomas Mulcahy og Gustav Hedemann Christensen, der også er kendt under aliaset Sortblod. Deres vokaler – en krydret råt med autotune, den anden i sårbar falset – flettede sig elegant sammen og ramte det helt rigtige tonale balancepunkt blandt violin, faggot, trækbasun, triangel og alt det andet gear på scenen.

Uden Ord behøvede ikke engang at spille hittet ‘Et klart eksempel (Der ved cyklerne)’ før sidst i sættet. Allerede fra det fælles håndkast af fredstegn for et frit Palæstina på ‘Født i dag’ havde de viklet publikum ind i tryllebindende, selskabeligt trapezgreb.

Udtrykket var ambitiøst uden nogensinde at blive ekskluderende, og koncerten var pissesjov uden nogensinde at blive sjusket.

Find hele Soundvenues dækning af Roskilde Festival HER.