10. juli flyver en velkendt silhuet iført røde tights tilbage i alverdens biografer.
James Gunn har nemlig valgt, at den første film i det nye DC Universe skal være en opdatering af selveste Superman.
Valget af superhelten giver god mening. Han var en af de første tegneseriesuperhelte, som fik debut i Action Comics #1 i 1938 og siden hen har præget adskillige generationers opvækst.
Han er superhelten over dem alle, hvilket selveste Stan Lee engang bemærkede i en dokumentar:
»Superman etablerede idéen om en person, der forekommer underkuet, almindelig eller gennemsnitlig, men som i virkeligheden er en superhelt. Og det er en formel, som stort set alle superhelte i dag skylder en tak«.
Dog har koblingen mellem Gunn – kendt for sin kærlighed til sarkastiske antihelte i blandt andet ’Guardians of the Galaxy’ og ’Peacemaker’ – og den idealistiske Superman vakt skepsis. Mon kombinationen kan virke?
Læg hertil, at det var Gunn og co-boss Peter Safran, der i kølvandet på deres ankomst hos Warner som de nye chefer for DC-franchisen, valgte at recaste Superman, hvilket affødte stor vrede hos de hengivne fans af skuespiller Henry Cavill og instruktører Zack Snyder, der var frontfigurerne for ’Man of Steel’ og ’Batman v Superman’.
Der hviler et kæmpe pres på den nye ’Superman’s skuldre, for det er på mange måder filmen, der definerer, om Gunn og Safrans nye retning for DC bliver en succes. Og om biografernes sommer bliver guldranet. Det siger en del, at filmen er den eneste voksenfilm, der får premiere i de danske biografer 10. juli. Ingen vil konkurrere mod den – men den skal død og pine også helst bryde igennem lydmuren
Kigger man på superheltens tidligere film, er det lettere sagt end gjort at lave en god Superman-film.
Vi ser nærmere på den turbulente historie for den næsten usårlige superhelt på film, som det nye forsøg skriver sig ind i – og peger på tre ting, Gunn skal lykkes med (og styre udenom), hvis hans store satsning skal lykkes.
Fra ikonisk og klovnet …
Der var masser af film- og tv-fortolkninger af Superman, inden Christopher Reeve – for mange Superman’en over dem alle – iførte sig den blå trikot i slutningen af 70’erne. Herunder tv-serien ’The Adventures of Superman’ med George Reeves og spillefilmen ’Superman and the Mole Men’.
Blandt de mere kuriøse bud var det skrinlagte pilotafsnit til ’The Adventures of Superpup’, hvor karaktererne forestillede talende hunde, og tv-musicalen ’It’s a Bird…It’s a Plane…It’s Superman’.
Men i 1978 udkom Richard Donners ’Superman’ med manus af blandt andre ’The Godfater’-forfatter Mario Puzo og Christopher Reeve, Gene Hackman og Margot Kidder i rollerne som henholdsvis titelfiguren, Lex Luthor og Lois Lane.
Filmen var en teknisk og økonomisk succes, men vigtigst var dens varme historie om håb og medmenneskelighed. Trods sine kræfter var Kal-El jordnær og relaterbar, ikke mindst i Smallville-scenerne og den storladne finale. Den præcise blanding af humor og patos var filmens kvalitetsstempel, der ikke er blevet overgået siden.
Selvom ’Superman II’ overordnet set var en fornøjelse, blev den præget af et instruktørskifte, hvor Richard Donner blev afskediget, mens Richard Lester færdiggjorde optagelserne. Højdepunkterne var Terrence Stamp og Sarah Douglas som General Zod og Ursa, men filmen blev desværre også skæmmet af en enerverende slapstickhumor.
Reeves pragtpræstation, der mere føles som en screwball-komedie end en Superman-film, er et af få lyspunkter i opfølgeren, ’Superman III’. Stakkels Richard Pryor er decideret usjov som den klovnede Gus Gorman.
’Superman IV’ mangler både charme, spænding, overbevisende effekter og en god historie. Den fremstår som en ufrivillig b-film, og måske var det bedst for alle, at Superman derfra gik i filmdvale i en længere årrække.
… til uinspireret og kynisk
Vi spoler tiden frem til 2006, hvor Bryan Singer forlod ’X-Men’-franchisen for at genoplive Superman med et millionbudget i ryggen. Inden da havde filmen ’Superman Lives’ været på tegnebrættet med Tim Burton og Nicolas Cage, men projektet blev aldrig realiseret.
‘Superman Returns’ fungerede som en efterfølger til ’Superman’ og ’Superman II’, mens ’III’ og ’IV’ blev ignoreret, og fokuserede på Kal-El, der vender hjem til Jorden efter en rumrejse.
Brandon Routh var desværre en lidt anonym Superman, trods ligheden med Reeve, men det skyldes mere Singers uinspirerede film end Rouths præstation. Plottet var tyndt, og historien brugte for meget energi på nostalgisk fanservice i både replikker, ikonografi og musik. Alt i alt en ordinær forestilling.
Efter Christopher Nolans succesfulde ’Dark Knight’-trilogi besluttede Warner sig for at genoplive Superman på ny – denne gang med Zack Snyder som instruktør, Nolan som producent og Henry Cavill som Superman.
Set i bakspejlet er ’Man of Steel’ bedre end den lunkne modtagelse, den modtog, og Cavill gør en fin figur som en indadvendt og kynisk Superman. Men frelserlignelserne og Snyders hang til CGI overskygger til sidst en karakterbue, der hverken blev forløst i filmen eller de øvrige DCEU-film.
Det er altså bagtæppet for James Gunns nye Superman-bestræbelser. Så hvilke rettesnore bør han følge for at skyde sit nye DC i luften med et brag?
Tre elementer bliver nøglen:
1. Supermans gode hjerte
Særligt en udtalelse fra Gunns med-boss for DC, Peter Safran, har vakt håb blandt mange fans:
»He is kind in a world that thinks of kindness as old-fashioned«, lød det under en pressekonference i 2023 om superhelten, hvilket blev bakket op af Gunn, der beskrev Supermans medfødte godhed som hans »definerende karaktertræk«.
Det lyder lidt som opskriften på en nicecore-film, og formlen kunne sagtens anvendes på en godhjertet karakter som Superman. Gunn ser dermed ud til at vælge en anden vinkel end Singer og Snyder ved at fokusere på de menneskelige sider af både Clark Kent og Superman. Hans idealisme, håb og venlighed er i fokus, forankret i den nye skuespiller David Corenswet.
Rebootets skildring af Supermans forhold til USA bliver også spændende at følge. I 2011 afsvor figuren sig i tegneserierne sit amerikanske statsborgerskab, og i 2021 ændrede han motto fra Truth, Justice and the American Way til Truth, Justice and a Better Tomorrow.
Så Gunns take på Superman bør også være mere universelt end nationalistisk. Mens vi næppe ser en decideret antiamerikansk Superman, er det ikke utænkeligt, at han og USA’s magtapparat vil clashe ideologisk.
2. Nye takes på Lois og Lex
Som det fremgår af trailerne, er karaktergalleriet i den nye ’Superman’ enormt.
Foruden faste karakterer som Superman, Lane, Luthor, Daily Planet-redaktionen og Kent-parret har Gunn også plukket navne fra DC-tegneserierne som Mister Terrific, Metamorpho og Hawkgirl.
Forhåbentlig sprudler karaktergalleriet, men uden at stjæle rampelyset fra Superman som i tidligere filmfortolkninger. Castingen af Rachel Brosnahan forpligter også Gunn til at modernisere Lois Lane – både som romantisk partner og som en selvstændig og kompromisløs journalist.
Gunn skal også levere en anden form for Lex Luthor, end vi tidligere har set med Kevin Spacey og Gene Hackmans campede udgaver. Gunn har udtalt, at han især har ladet sig inspirere af den intimiderende Luthor fra den roste ’All-Star Superman’-tegneserie, hvor han på et tidspunkt opnår de samme kræfter som Superman.
Om det sker for Nicholas Hoults Luthor, må tiden vise.
3. Humor, følelser og nostalgi
Endelig skal Gunn ramme det rette mix af humor, drama og nostalgi. Særligt de sidste Reeve-film led under en fjollet tone, mens ’Man of Steel’ var så selvhøjtidelig, at man næsten savnede Richard Pryor.
Humoren bør udspille sig mellem Superman og karaktererne, især mellem hunden Krypto og Superman, frem for kun at satse på billige oneliners. Og dramaet bliver forhåbentlig forankret i Supermans følelser, hans forhold til Lane og båndet til hans jordiske forældre.
Endelig må filmen ikke begå samme fodfejl som ’Superman Returns’, der svælgede i nostalgi uden at tilføre karakteren det store. At dømme ud fra trailerne er det foreløbigt primært John Williams’ score, der er navlestrengen til Richard Donners version fra 70’erne.
Det er fint, så længe Gunns leverer et friskt perspektiv på Kryptons sidste søn.
’Superman’ kan ses i biograferne fra 10. juli.