29-årig spindoktor om valgkampen online: Én tendens giver mig en smule håb for fremtiden

Morten Reimar er personlig rådgiver for Venstres Sophie Løhde og giver her sit bud på, hvad vi kan forvente af den forestående valgkamp online – hvorfor anonymitet på sociale medier bør bandlyses, og politikere ikke længere kan fake autenticitet.
29-årig spindoktor om valgkampen online: Én tendens giver mig en smule håb for fremtiden
Morten Reimar. (Foto: Kasper-Emil Tornfeldt)

Opdatering: Efter artiklens publicering er Morten Reimar stoppet som personlig rådgiver for Sophie Løhde.

FOLKETINGSVALGET ONLINE. Han er uddannet journalist og har skrevet for medier som Zetland, Euroman og Soundvenue, forfattet bogen ’Uffe mod magten’ om Alternativets stifter og arbejdet som presserådgiver hos Radikale Venstre.

Nu er han landet som personlig rådgiver for Venstres politiske ordfører, Sophie Løhde.

På trods af sine blot 29 år har Morten Reimar været vidt omkring, hvilket har gjort ham til en af de skarpeste profiler på Twitter, når det kommer til politisk indblik, kække replikker og viden om, hvordan man, ofte kreativt, bruger Twitter, Instagram og TikTok til at fremme sit budskab.

For sociale medier er – på både godt og ondt – perfekte til at skabe en nøje planlagt fortælling for politikere online. Det fortæller Reimar, da vi fanger ham på telefonen til en snak om den kommende valgkamp online.

Hvordan bruger du sociale medier til at holde dig opdateret på politik – og særligt valgkampen?

»Twitter er det første, jeg kigger på, når jeg vågner. Det er det primære værktøj for mig. Jeg synes, det er et sjovt medie, men det er også et godt medie at være på, hvis man vil vide noget om politik, og man ønsker at deltage i den politiske debat«.

»Det er vigtigt, man følger nogen, som man er uenig i, især hvis man ikke er klar over, hvad man vil stemme. Så jeg vil anbefale, at man følger den politiske leder for hvert parti i løbet af valgkampen. Det er den helt sikre måde at sørge for, at man hører, hvad partierne arbejder for«.

Hvad ser du som den største udfordring for en almindelig dansker ved at følge valgkampen på sociale medier?

»Der er jo rigtig, rigtig meget indhold, og det kan godt blive lidt svært at navigere i. Og så tror jeg, at et kæmpe problem er de bobler, som vi bevæger os i. Hvis man er meget venstreorienteret eller meget borgerlig, vil man typisk følge nogen, man er enige med, og så får man ikke sine egne meninger udfordret«.

»Man skal lade være med at drømme sig tilbage til dengang, hvor sociale medier ikke var der, for så læste man jo bare den lokale socialdemokratiske avis, venstreavis eller konservative avis, og der fik du jo også dine nyheder serveret på en vinklet måde. Så jeg tror ikke, at sociale medier som sådan har gjort det værre. Der ligger et personligt ansvar i at opsøge andre meninger, end dem man selv sidder inde med«.

Kan du udpege én ny tendens, der kommer til at dominere valgkampen online?

»I forhold til det seneste valg vil man nok opleve, at politikere segmenterer deres opslag mere. I 2019 kunne du godt lægge det samme opslag på Facebook, Instagram og LinkedIn, men i dag kan samme politiker opleves på mange forskellige måder, alt efter hvilket medier du følger ham eller hende på«.

»Det erhvervsmæssige opslag lægges kun på LinkedIn, imens opslag med min familie – altså de mere bløde værdier – kun lægges på Instagram. Så det her med, at en politiker kan opleves på flere forskellige måder, tror jeg, at vi vil se i højere grad ved dette valg«.

Er der en profil med geniale takes på politik og valgkampen, du vil anbefale, at man følger?

»Jeg er stor fan af dkpolmemes. Man skal selvfølgelig også følge nogle nyhedskanaler for at få den mere objektive vinkel, men man skal altid være kritisk overfor de nyheder, man læser, selvom man får dem fra for eksempel DR eller TV2. Man skal altid huske at spørge ’Er det hele sandheden?’«.

Hvad er det dkpolmemes gør, der er så godt?

»Dkpolmemes laver fuldstændig klassisk satire på SoMe. Og så er det bare rigtigt sjovt. Det bærer præg af, at det er én fyr, der hedder Mads (Mads Korsholm, kampagnechef hos Liberal Alliance, red.), der sidder og laver det, og ikke er nødt til at have det godkendt af tre-fire satire-redaktører«.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Ser du meme-profiler som dkpolmemes og morfar.fortaeller kommer til at spille en rolle i valgkampen?

»Ja, helt klart. Det er jo satire for folk i 2022! Hvad de mener og skriver har stor effekt, for de kan tit præsentere politisk indhold på en ekstrem spiselig og sjov måde, der kan rykke folks opfattelse af et parti, en politiker eller et udspil«.

»Jeg tror, de har en stor effekt, og jeg tror, at de vil få en større effekt. Vi kan jo se det med sagen om Mette Frederiksen. Når hun blokerer disse profiler, så har de en følgeskare, som de kan mobilisere og få til at sætte hende i dårligt lys og dermed få hende til at se mere magtfuldkommen og lukket ud«.

Er der en profil, du vil anbefale, at man blokerer?

»Jeg synes, man skal blokere anonyme profiler, som kun er kommet for at skabe dårlig stemning. Nu har jeg adgang til Sophie Løhdes indbakker på sociale medier, og der går ikke én dag, hvor der ikke er nogen, der kalder hende alverdens grimme ting. Og det er ikke kun anonyme profiler! Der er også nogen, hvor man kan se, at de er en helt normal familiefar eller en sød bedstemor, der har skrevet rædselsfulde ting«.

»Det er ærgerligt, for politikere vil jo rigtig gerne have en dialog på sociale medier. De vil gerne have, at folk skriver konkrete spørgsmål og have en debat, men det er ikke en debat at skrive ‘du er så dum, du burde hoppe ud foran en bus’. Det er der ingen, der får noget ud af«.

Hvilken yngre dansk politiker gør det allerbedst online og hvorfor?

»Linea Søgaard-Lidell, som er kandidat for Venstre i København, er rigtig god til at kombinere hardcore politik med personlighed, så man får et indtryk af, hvordan hun er som politiker og menneske. Og så Samira Nawa fra Radikale Venstre, som bare er en kæmpe stjerne på især Instagram. Hun har en meget unik historie, og hun er god til at fortælle, hvorfor hun mener, som hun gør«.

»De er begge gode til at fortælle om det helstøbte, politiske menneske, så man siger ‘hende dér skal jeg stemme personligt på, for hun er ikke bare et partiprogram fra ende til anden – hun har også noget personlighed, jeg kan spejle mig i’«.

Hvad er det grelleste eksempel fra i år på en politiker, der har trådt helt ved siden af online?

»Facebook-opslaget, som statsministeren lavede under Tour de France. Det bryder med illusionen om, at man har en direkte kontakt til statsministeren. De fleste er jo godt klar over, statsministeren har travlt med at styre landet, hilse på folk og sidde i møder. Det er jo nok ikke lige hende, der skriver alle opslagene på Facebook og Instagram. Men det jo en meget sjov tanke! Og opslaget bryder den illusion, fordi det åbenlyst er skrevet af en rådgiver«.

Hvis du skulle give ét tip til politikere omkring online tilstedeværelse i valgkampen, hvad skulle det så være?

»Vægt autenticitet højt og lav noget, som kun du kan lave, og som andre ikke kan lave, fordi de ikke er dig«.

Er der en politisk tendens på sociale medier, som giver dig håb for fremtiden?

»Haha, håb for fremtiden – det er stort. For det ville også, på en eller anden måde, være lidt mærkeligt, hvis det var en TikTok-video, der gav mig håb for fremtiden«.

»Jeg oplever, at nogle politikere på især Twitter sænker paraderne og har lidt mere selvironi. Det er sundt for alle mennesker at have selvironi, så det giver mig en lille smule håb«.

Er der omvendt en tendens online, som du er ved at brække dig over?

»Jeg er generelt ked af, at der ikke er mere faktatjek på sociale medier. Man faktatjekker oftest tv-interviews eller i avisen, men jeg kunne godt tænke mig, at man i lige så høj grad tjekker det, der skrives online. I 2022 er det jo minimum lige så vigtigt, hvad der bliver skrevet på Facebook, som hvad der bliver sagt i tv«.

Ser du TikTok spille en større rolle i valgkampen, end vi har set før, og blive brugt mere af politikere?

»Jeg tror, det får en større rolle. Der var en skepsis over for TikTok på Christiansborg, for der havde været andre ting, hvor man havde sagt, at det ville blive det nye, store inden for politik. Lige pludselig skulle alle politikere være på Snapchat og Clubhouse, og det blev sgu aldrig rigtig til noget, så der var mange, der satte spørgsmål ved at bruge tid på endnu en platform. Men vi må jo konstatere, at unge mennesker primært bruger TikTok«.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Tror du, at det får positive eller negative konsekvenser, at TikTok bruges af flere politikere?

»Jeg synes altid, at det er positivt, hvis det lykkes at få nogle til at interessere sig for politik, og hvis TikTok kan være med til det, så er det kun godt. Omvendt er TikTok ikke et medie, der er særligt brugbart til debat. Det er envejskommunikation, hvor der ikke er reel mulighed for, at en angrebet part kan komme til genmæle, eller at vælgere kan stille kritiske spørgsmål til påstande.«

Hvis du med et trylleslag kunne ændre én ting online i forbindelse med valgkampen, hvad skulle det så være?

»Det kunne være fedt, hvis man lavede en regel om, at man skal tilkendegive, hvem man er, når man er på sociale medier, så man ikke kan have en profil, der hedder Holger Danske, hvor man bare skriver nederen ting til folk. Det ville gøre en forskel i opslag og kommentarfelter, at ens navn og billede er der, så man ikke kan gemme sig bag et tåget profilnavn«.

»Og så vil jeg anbefale, at hvis folk ikke kan lide tonen i debatten, opslag eller kommentarer, så engager dig! Stil de spørgsmål, du gerne vil have svar på, og lav de opslag, du gerne vil læse, lav den stemning du vil have. En god politisk debat er en levende politisk debat«.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af