KOMMENTAR I denne uge sidder Copenhagen Fashion Week atter tungt på hovedstaden, og showkalenderen giver et interessant billede af en dansk modebranche, der er i færd med at gennemgå et generationsskifte.
Det er absolut glimrende, men det peger også på en væsentlig problemstilling:
Er det virkelig talenterne, der alene skal trække læsset og skabe al omtalen?
I denne uge byder modeugen godt nok også på shows fra (efter danske standarder) etablerede brands som Baum und Pferdgarten, Ganni, Han Kjøbenhavn, By Malene Birger, Bruuns Bazaar og Henrik Vibskov – men eksempelvis Stine Goya, Soulland, Mads Nørgaard, Wood Wood, Wackerhaus, Munthe, Sand, Karen by Simonsen og Designers Remix glimrer ved deres fravær.
Det er i stedet de friske designtalenter, der dominerer. Såsom Saks Potts, den strømlinede herretøjsdesigner Ellen Pedersen og den Central Saint Martins-uddannede, farverige printdesigner Tatiana Andersen Camre, der står bag mærket T.A.C. Alle tre er debutanter.
De nye navne markerer, at der er ved at ske et reelt generationsskifte herhjemme. Mærker som Han Kjøbenhavn, Soulland og Stine Goya er absolut ikke længere at betegne som ‘nye’ eller ‘up-and-coming’. De har alle åbnet egne butikker både herhjemme og/eller i udlandet.
På samme måde er skamroste designere som Asger Juel Larsen og Anne Sofie Madsen heller ikke længere de unge stjernedrys – Madsen er fx begyndt at vise i den officielle kalender under modeugen i Paris, selvom hun denne gang også vender tilbage til København.
Derfor skal der nye til. Mark Kenly Domino Tan og Freya Dalsjø har hurtigt indtaget førerpositionen og skal nu bevise sig selv rent kommercielt, og med Saks Potts, Tatiana Andersen Camre og Ellen Pedersen kommer nu tre gode bud på arvtagere til pladserne som design-darlings i den danske modebranche.
Men det er symptomatisk, at den nye generation fylder så meget i showkalenderen. Mange af de etablerede mærker fravælger at holde show – og vi mangler dem.
Det er både på tide og på sin plads med et generationsskifte, men det skal gerne ske hele vejen op gennem rækkerne. Dem, der for et par år siden var de nye stjernedrys, skal vise deres format og gerne rykke yderligere en tak op – og så videre og så videre, op igennem hierarkiet.
Sådan går det selvfølgelig ikke altid, men et kig i denne modeuges showkalender afslører, at forventningen og spændingen samler sig om de nye talenter. Og det er ærgerligt, for det skulle gerne være en kombination. Hvor danske og skandinaviske designere (lad os nu få nogle af de seje svenskere herned!) i fællesskab viste, hvad de havde på hjerte.
Det kræver investering og udvikling – fra modeugens side, fra sponsorernes side, fra det offentliges side – og ikke mindst fra designernes side. Stockholm og Berlins modeuger er stille ved at dø ud, men hvis der skal satses på København, skal det være nu. Der må de mellemstore og store navne, være med til at trække læsset, for vi kan ikke overlade det hele til de nye stjernedrys.
Læs også: Copenhagen Fashion Week: Højdepunkterne og de vigtigste tendenser