’Pokémon Blue’ til Game Boy Color – holder det stadig?
90’erne genoplivet: De originale Pokémon-spil til Game Boy er de bedst sælgende nogensinde, hvis man ser bort fra Tetris, der fulgte med enhver ny Game Boy i de første år. Spillene, der udkom i 1996, har solgt over 32 millioner enheder og findes på flere lister over de bedste RPGs (Role Playing Games) nogensinde. Franchisen lever videre i bedste velgående og har stadig en stor populærkulturel stjerne på internettet, hvor den holdes i live af memes og involverende stunts som TwitchPlaysPokémon.
I anledning af vores 90’er-tema og at det for nyligt blev offentliggjort, at tre af spillene fra seriens første generation – Red, Blue og Yellow – udkommer 27. februar 2016 som digital download til Nintendo 3DS, er det derfor på sin plads, at finde spillene frem igen og spørge: Holder Pokémon stadig?
Sløv start
For de, der skulle være faldet i søvn under en sten op gennem halvfemserne, kommer her Pokémon kort fortalt:
Spillets formål er at samle og træne monstre, som ved hjælp af såkaldte Pokéballs kan bæres i lommen, deraf navnet Pokémon – Pocket + Monster. I spillene har man fra starten mulighed for at vælge mellem tre Pokémons af forskellig type: Bulbasaur, Squirtle eller Charmander (i Yellow er det spilseriens maskot Pikachu, man skal træne). Herefter går spillet rigtig i gang og tiden går med at udvikle sine Pokémons til højere niveauer ved at dyste mod andre trænere og vilde Pokémons.
Og hold nu kæft, hvor går det langsomt. Ikke alene snegler karakteren sig afsted mellem byerne i den fiktive region Kanto, handlingen gør det samme. Der skal der trykkes på de samme to knapper konstant. For at udvikle sine Pokémons skal man tæske så mange Rattatas og Weedles at det nærmer sig depression.
Spillets enkelhed grænser til trivialitet, men midt i falmende barndomsminder og den konstante hamren på A-knappen, lykkes det alligevel Pokémon Blue at fængsle, for missionen fejler ingenting. Det sker næsten umærkeligt, men efter få minutters spil bliver man alligevel opslugt af at træne sine Pokémons, stille det rigtige hold mod de enkelte modstandere og at fange lige nøjagtig det monster, man mangler.
Grafikken virker først håbløst outdatet, men efter meget kort tid har man vænnet sig til det og kan rette fokus mod, at universet er underholdende og udforskningsværdigt.
For vel er både gameplayet og grafikken simpel, men det er også sindssygt vanedannende og øjeblikkeligt køber man ind på præmissen om at man ‘gotta catch ’em all‘, som spillets mantra lyder. Det er da også ganske tydeligt, at de efterfølgende spil i serien stort set kun er opdateret med mere avanceret grafik, mens kernekonceptet er forblevet det samme. Og det koncept har samlet set har solgt over 270 millioner spil til dato.
Universet underholder stadig
Mens man lynhurtigt bliver hooked på at løse spillets delmissioner frem mod det endelige mål og at opbygge og træne sin beholdning af Pokémons, så kan det for nogle også være et temmeligt infantilt univers at overgive sig til. Men faktisk blev undertegnede overrumplet af det relativt barske kampkoncept i spillet.
Rivalisering mellem forskellige trænere og særligt arvefjenden i form af Professor Oaks nævenyttige barnebarn er benhård, musikken og stemningen veksler mellem intens og uhyggelig og følelsen af at ens Pokémons, som man har investeret så mange tryk på A-knappen i, får bank, er ubehagelig.
Der hvor spillet i vore dage falder igennem er på at være fuldstændig lineært opbygget. Der er én måde at gennemføre spillet på, og den eneste variation består i, hvilken strategi og hold af lommemonstre, man vælger at gøre det med. Det gør det til et spil, der ikke ligefrem skriger på flere gennemspilninger. Men så kan man evt. gøre det til sin mission rent faktisk at fange spillets samtlige 150 (151!) Pokémons.
Pokémon Blue og de øvrige spil er samlet set god underholdning, der fortjener en længe ventet genudgivelse, men mest for nostalgiens skyld.
Godt
+ Noget af det tætteste 90’er-kids kommer på kultstatus
+ Univers, der kalder på udforskning
+ Virker som crack-kokain for svage sjæle
Skidt
– Det går meget, meget langsomt
– Gameplayet bliver hurtigt monotont
– Én og kun én måde at gennemføre på