De to københavnske start-ups Low-Fi og Khora er gået sammen om et nyt eksperiment, der udfordrer hvordan livemusik og virtual reality kan forstærke hinanden. Samarbejdet blev skudt i gang med en aften i Khoras pop up-butik i Kødbyen, hvor en liveoptræden fra popduoen Teenage Love blev ledsaget af håndholdt VR-video. Vi har talt med Low-Fis stifter Anne Dvinge og Khoras direktør Simon Lajboschitz om dagligstuekoncerter, VRs potentialer og dét at skabe unikke minder gennem usædvanlige oplevelser.
Torsdag d. 25. bød på livemusik med et par twists: Setuppet var intimt og rykket ud af spillestedet, musikken blev ledsaget af videoer der skulle ses på smartphone gennem Googles Cardboard VR-headset, og så blev hele arrangementet filmet i 360 grader. Aftenen var et selvudnævnt eksperiment der havde til formål at gensidigt forstærke musik og VR, og allerede under aftenens indledende introduktion blev de første paralleller draget mellem de to medier:
»Virtual reality er en magisk transport, der udfordrer og udvider grænser på samme måde som musik.« forklarede Khoras direktør Simon Lajboschitz. Low-Fis stifter Anne Dvinge supplerede: »Musik er virtual reality.« Således var tonen slået an for aftenens optræden.
Trin 1: Skab trygge rammer
Allerede inden Teenage Love gik på scenen, blev publikum transporteret et andet sted hen. Med en opstilling der bestod af gulvlamper og fyrfadslys, blomstrende kaktusser, siddepuder, et stort gulvtæppe foran scenen samt en tysk periodisk tabel som bagtæppe mod Kødbyens karakteristiske hvide fliser, lignede Khoras butikslokaler mere en eklektisk dagligstue.
Iscenesættelsen var helt bevidst og baseret på tre års forskning udført af Anne Dvinge inden hun tog springet fra den akademiske verden og ind i iværksætteri. Gennem sin forskning i rummets betydning for oplevelsen af livemusik, opdagede Anne Dvinge at vores stuer har en helt særlig magt. »Dagligstuen er det sted man både figurativt og bogstaveligtalt smider skoene og slapper af.«
Derfor faciliterer Low-Fi netop hjemmekoncerter, med det tilføjede mål at skabe en økonomisk vækst for optrædende musikere. For Low-Fi er den nuværende digitale streaming-dominerede musikindustri nemlig et stort problem:
»Det virker som om at mange spillere kæmper om at underbyde hinanden på pris og at den værdi som musik rent faktisk skaber forsvinder i takt med at det bliver lettere og lettere tilgængeligt. Vi vil have folk til at stoppe op og lytte efter igen.«
Teenage Love kom på scenen og spillede første set som almindelig liveoptræden. Her kunne publikum blot læne sig tilbage og høre musikken. Settet blev afsluttet med et entusiastisk ord fra den amerikanske Katy Gunn, den ene halvdel af popduoen: »Vi håber at I nyder den virtuelle virkelighed, I snart skal opleve. Og den virkelighed, I oplever lige nu.«
Trin 2: Samarbejde, ikke modarbejde
I pausen blev publikum bedt om at installere en VR-video på deres smartphone gennem appen Vrse. Appen er kun kompatibel med iPhone 5S eller nyere, hvilket betød at det ikke var alle, der kunne hente videoen ned. I stedet valgte publikum at dele cardboard-headset, så alle kunne kigge med. »Cardboard’en blev delt rundt som en fredspibe«, som Simon Lajboschitz glædeligt noterede sig efter arrangementet.
Efter pausen begyndte eksperimentet så for alvor: alle blev bedt om at skrue helt ned for lyden på mobilen og sætte videoen i gang på tre. Teenage Love ledsagede 360 °-videoen ’Take Flight’ med et cover af Sias megahit ’Chandelier’.
Inden arrangementet spurgte jeg Low-Fi, hvordan man kunne forene den intime hjemmekoncertoplevelse med VRs virkelighedsfremmende effekt, og om det i virkeligheden ikke ville modvirke hinanden. Til det blev der svaret:
»Måske – det ved vi ikke endnu, det er derfor det er et eksperiment. Men musik skaber allerede og har altid skabt sine egne ‘virtuelle rum’ og jeg er ikke sikker på at præmissen for spørgsmålet – at det er musikken der skal tilføjes eller ikke må miste noget via VR – er den mest interessante. Hvad hvis vi vender det om? Hvis vi spørger hvad musikken kan bibringe VR? Jeg tror at det emotionelle og mentale nærvær som musik skaber, kan hjælpe os til at udforske nye dimensioner i VR.«
Det viste at være den helt rette vurdering af sammenføjningen mellem musik og VR-video. Snarere end at konkurrere om opmærksomheden, komplementerede de hinanden smukt. Musikken satte sig fysisk i kroppen gennem vibrationer fra vokal og instrumenter, mens tankerne blev ledt over i drømmende universer og de høje himmellag af ’Take Flight’.
VR-udvikler hos Khora Peter Fisher forklarer: »Når man blokerer én sans, forstærkes en anden.« Kombinationen af at høre musik ’i virkeligheden’ og se film i et virtuelt rum formåede også at intensivere oplevelsen. Musikken bidrog enormt til den emotionelle oplevelse af videoen, og i samme ombæring bragte VR en ny sanselig dimension til musikken.
Trin 3: Stop mens legen er god, men hold horisonterne åbne
Efter ’Chandelier’ vendte Teenage Love tilbage til deres egne sange, og publikum lagde igen VR’et fra sig. Her har arrangørerne truffet de rigtige valg: de har ikke gjort for meget, for hurtigt. Snarere end at byde publikum velkommen til en timelang VR-session med fuld headgear, har aftenens gæster blot fået de første dråber blod på tanden.
Til aftenens sidste nummer kom VR dog igen på banen – på en ny måde. I stedet for at byde det deltagende publikum på VR, blev rummet optaget med 360°-kamera. Således demonstrerede arrangørerne endnu en fordel ved VR til koncerter: Den dokumentariske styrke. Se videoen HER, hvis nedenstående ikke virker.
Jeg spørger Anne Dvinge om det på sigt er ambitionen at invitere til koncertaftener hvor livemusikken er optaget 100 procent på forhånd. For Low-Fi er mulighederne stadig åbne:
»Samarbejdet er som udgangspunkt baseret på ren nysgerrighed omkring hvordan livemusik og VR kan spille sammen. Derudover har vi en stor interesse i at afprøve nye formater til at formidle huskoncert-oplevelsen overfor nye brugere – og vi synes idéen med at kunne præsentere en VR-optaget koncert i stedet for billeder og tekst er ret unik. Men hvem ved, om vi i fremtiden vil sælge VR-billetter til huskoncert? Vores mantra er at musik har værdi og hvis VR kan bidrage med en ny indtægtskilde til musikere, så er vi ikke blege for at kigge den vej.«
Khora holder også et åbent sind, »Vi vil bare gerne skabe unikke minder.« fortæller Simon Lajboschitz. »Det er muligt lige nu, fordi VR stadig er på vej frem. Når VR bliver normen, vil man ikke længere opleve den slags arrangementer som enestående – men lige nu er det noget folk vil huske.«
»Jeg kan selv huske, da jeg var en lille dreng og vores musiklærer spillede guitar for os, mens hele klassen lå på gulvet med lukkede øjne. Det er ikke fordi det var den bedste musik, jeg nogensinde har hørt, at jeg kan huske det. Men det var en anderledes oplevelse.«
Det er tydeligt at både Khora og Low-Fi er drevet frem af nysgerrighed. Det bliver de nødvendigvis også nødt til at være, for at være konkurrencedygtige i en musikindustri, der emmer af innovation og teknologisk fremskridt på godt og ondt.
På spørgsmålet om Low-Fi forestiller sig samarbejdet med Khora passer ind i det techhungrende musiklandskab – som eksemplificeret gennem Microsoft-legestuer, interaktive musikvideoer, og brugerskabt remixing – svarer Anne Dvinge kækt: »Musik ER teknologi. Det har det været lige siden en hulemand fandt på at trutte i et hult rør. Igen tillader jeg mig til at vende præmissen om. For os er det livemusikken som måske kan sætte gang i en trickle-down effekt for musikteknologi og musikbranchen.«
For Simon Lajboschitz og Peter Fisher at se, ligger løsningen i at skabe forskelligartet indhold og råderum for brugeroplevelser på flere niveauer. Cardboard og grynede 360°-videoer på smartphones er ikke et problem, så længe der også er andre muligheder tilgængeligt for dem, der vil udfordre VR yderligere.
Ét muligt fremtidsprojekt fortæller Simon Lajboschitz, er en virtuel pladeforretning. I VR-musikbutikken (der eventuelt var et samarbejde med Spotify, iTunes eller Amazon) ville man kunne ’træde ind’ og browse som i en fysisk butik. Med en enkelt bevægelse kunne man lytte til musikken, eller smide den i en virtuel indkøbskurv. Den slags oplevelse kræver dog mere avanceret VR-grej end aftenens Cardboard.
»Fordelen ved at anvende Cardboard [til VR-koncerter] er, at det skaber et utrolig lavt entry fee.« forklarer Simon Lajboschitz. »Stort set alle kan være med. Desuden bibeholder vi den umiddelbare nærhed mellem publikumsdeltagere, da de let kan lægge Cardboard fra sig igen. Man er ikke på samme måde som ved eks. Oculus-headgear og høretelefoner lukket af for sine omgivelser.«
Torsdag aften lykkedes det for Low-Fi og Khora at skubbe til grænserne mellem virtualitet og virkelighed, uden at aftenens VR-tilføjelser føltes som gimmicks eller stødte de mere forsigtige væk.
Det er tydeligt at mulighederne er mange og ambitionerne høje for samarbejdet mellem de to københavnske start-ups. Næste skridt for Low-Fi er en inspirationstur til Music Tech Fest i Berlin i maj.
Læs også: Månedens gear og gadgets: Labre høretelefoner og genfødsel af en legendarisk pladespiller