Amerikansk blogger mener, Ganni udnytter fattige: »Jeg er skuffet over et brand, jeg virkelig elskede«

Amerikansk blogger mener, Ganni udnytter fattige: »Jeg er skuffet over et brand, jeg virkelig elskede«
Fra Gannis AW19-show i sidste uge (Foto: Anaa Saber)

UPDATE: Ganni har offentliggjort et statement som følge af sagen, der kan læses i bunden af artiklen.

I sidste uge løb Copenhagen Fashion Week af stablen, og ikke overraskende var det et af dansk modes flagskibe pt., Ganni, der fik lov til at lukke sæsonens showkalenderen med et stort anlagt show, som blandt andet inkluderede fotografen Ami Vitales billeder fra rundt om i verden. Mens vi var glade for, at designeren Ditte Reffstrup udfordrede nogle af brandets succesfulde kendetegn fra de seneste sæsoner, så var der en amerikansk blogger blandt publikum, som slet ikke kunne koncentrere sig om tøjet.

Anaa Saber, der står bag bloggen OurSecondSkin, blev nemlig så provokeret af Gannis brug af Vitales billeder, der inkluderede flere af fattige mennesker fra andre kulturer. Derfor besluttede hun sig for at skrive om det på sin blog og Instagram.

»Hvad havde disse billeder af fattige, brune kvinder med temaet om bæredygtighed og livet på jorden at gøre? Hvordan kom showet disse kvinder til gode? Var det en del af kampagne for at skabe større forståelse for de problematikker, disse kvinder måske står overfor?«, spørger Saber retorisk i et længere indlæg på OurSecondSkin-bloggen.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

 

Vis dette opslag på Instagram

 

I need to take a break from all this fashion week hype to talk about something that has made me feel extremely uncomfortable. Today, I attended The Ganni FW 19 show “LIFE ON EARTH” during Copenhagen Fashion Week, which was centered on “sustainability” and the “global Ganni girl”. Throughout the show, there was a slideshow of images taken by Ami Vitale in the background, depicting underprivileged women in developing countries, while models gallivanted across the runway. How were these pictures of poor brown women aligned with the theme of of sustainability? How did this show benefit these women? The brand fetishized these women and used them as props and marketing tools. This was not a platform for these marginalized women to get representation; they were not treated as humans with agency and with stories of their own to tell. Instead, they are shown through the ‘white’ gaze, reduced only to their aesthetic value. It looked “cool” in the background, right? It “gelled well” with the aesthetic of depicting the “human spirit”, right? Wrong. My people are not your aesthetic. It’s worrying how this got approved. From the photography to the set design, did this pass before any people of color? Did nobody in management realize how this would be perceived by non-white audience members? This is why building diverse teams is critical. The fashion industry likes to throw around buzzwords like “diversity, inclusivity, and sustainability”, without introspecting on how exactly they are promoting these causes. It is unlikely that the women in these photographs received any compensation for “participating” in this show, while the brand  profits. This is not just meant to call out Ganni for being problematic. This is a larger pattern of exploitation in the fashion industry. It is exactly women like the ones in these pictures that are worst affected by our industry: poor wages and terrible working conditions in sweatshops that manufacture clothing for many western brands. This treatment of women of color is particularly painful given how “progressive” the fashion industry claims to be. Stop being tone deaf and blind to your own internalized colonial mentality. Do better.

Et opslag delt af ANAA NADIM SABER (@oursecondskin) den

»Brandet bruger de her kvinder som props og marketingredskaber for deres modeshow«, skriver Saber videre, men slår fast, at hun ikke kun prøver at udstille Ganni, men et underliggende problem, som gælder store dele af branchen.

»Sandheden er, at det netop er kvinder som dem i billederne, der bliver hårdest ramt af vores branche: Dårlig lønninger, uretfærdig behandling, forfærdelige arbejdsforhold i sweatshops, der fremstiller tøj til mange vestlige mærker. Det her er, hvordan den vestlige modebranche behandler farvede kvinder. Stop med være tonedøv og blind overfor jeres egen interne koloniale mentalitet. Modebranchen må gøre det bedre«.

»Jeg er skuffet over et brand, jeg virkelig elskede«, slutter hun.

Ganni har svaret den New York-baserede blogger direkte på Instagram, og hun delte selvfølgelig svarene i sin Story, som kan ses ovenfor. Brandet holdt primært fast i deres oprindelige forklaring om, at billederne blev brugt for at vise verdens skønhed, og at de holder af Vitales billeder, fordi de har en positiv tilgang.

»Billederne viser alle naturens elementer fra surrealistisk skønhed til menneskesjælens udholdende kraft – (og) indfanger energien af livet på jorden i alle former«, lyder det blandt andet i svaret.

Som Saber også skriver på sin blog, så mener hun, at Gannis scenografi er endnu et eksempel på den mangel på diversitet, der eksisterer i firmaernes egne rækker. Det samme problem, som sidste år fik H&M til at ansætte en diversitetsekspert, efter at brandet havnede i en stor shitstorm på grund af billederne af en sort dreng i en ‘Coolest Monkey in the Jungle’-hoodie.

»Fra fotografierne til setdesignet, var det forbi nogle ikke-hvide mennesker? Det her er præcis hvorfor, det er så vigtigt for vores branche at bygge diverse teams«, skriver Saber også i sit blogindlæg.

GANNIS STATEMENT:

»Hos Ganni er det altid vores mission at fejre kvinder verden over. Til Ganni AW19-showet fandt vi inspiration i skønheden af livet på jorden og ville portrættere den diversitet og kobling, vi deler her på planeten.

For at illustrere det samarbejdede vi med fotografen Ami Vitale omkring vore setdesign. Ami har dedikeret sit liv til at dokumentere og forstørre historier om alle former for liv.

Mens det var velment, så forstår vi nu den sensitivitet, vi har prikket hul på, ved at vise vores kollektion i konteksten af disse billeder.

Det undskylder vi oprigtigt for, da det aldrig var vores intention. Vi vil lære fra denne fejl, og vi lover at lave jeres uvurderlige indsigt til handling, så vi kan gøre det bedre i fremtiden«

Læs også: Showanmeldelse: Ganni droppede de billige point og satsede til Copenhagen Fashion Week

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af