Da Olivia Joof Lewerissa i 2017 kom ind på Scenekunstskolen i Aarhus, varede det ikke længe, før hun var ved at få spat af larmen omkring sig. Overalt rendte folk rundt og repeterede manuskripter og øvede andenstemmer til en sang. Og det var grunden til, hun i sin tid erhvervede sig de støjreducerende høretelefoner, som stadigvæk er én af hendes absolutte yndlingsting. De lever nemlig i bedste velgående. For med alderen er hun på magisk vis blevet bedre til at passe på sine ting, fortæller hun.
Her fortæller hun om, hvornår hun kører kortet, og hvad hendes penge oftest går til.
Hvad er dit seneste køb?
»En kæmpestor, blå rullekravesweater fra Arket, som går ned over numsen. Den er perfekt på tidspunkter, hvor dynejakken er for varm, og forårsjakken ikke længere gør, hvad den skal til. Så den har jeg kørt som overtøj. Ellers har jeg alt, hvad jeg skal bruge i øjeblikket«.
Hvad bruger du flest penge på?
»Sko. Det er svært at lade være, når der er så mange flotte. Min mor siger tit til mig: »Nu tror jeg, du har nok sko. Vent nu med at købe flere«. Og lige i det øjeblik, hun har sagt det, er det som om, tanken om nye sko har plantet sig i mig. Jeg har ret store fødder, så når sko passer, og samtidig ikke ser alt for lange ud, så er jeg lykkelig. Ellers køber jeg efterhånden helst ind på nettet for at slippe for … Ej, nej nej! Jeg har lige trådt i en hundelort. AD! Så nu står jeg og skraber med sådan en kastanjepind i de her mega rillede, chunky boots, jeg har valgt at tage på. Åh! Nå, undskyld. Hvor kom vi fra?«.
Har du en yndlingsting?
»Ja, jeg kunne ikke leve uden mine Bose-høretelefoner. De lukker lidt for verden, når den larmer. Da jeg gik på Scenekunstskolen, var der konstant knald på forstyrrelserne omkring mig, og jeg valgte derfor at pitche for mine forældre, at jeg var nødt til at eje sådan nogen bøffer, fordi altså … hvordan skulle jeg ellers nogensinde finde ro og koncentration på skolen? De er jo rimelig dyre, så jeg fik dem i julegave for tre år siden. Og det tror jeg, blev ret afgørende for min skoletid«.
Hvad gør dem til en god investering?
»Der er et helt fantastisk tidspunkt, når al larm bare forsvinder. Så kan man sidde på en café og arbejde uden absolut at skulle lytte til mærkelig heavy metal eller en eller anden samtale, hvor nogens problem er, at nogen ikke svarede på en sms. På det seneste har jeg arbejdet en del til August Rosenbaums album ‘Vista’ – som er en dejlig blanding af klassisk og jazz, og ja, det er bare godt – ‘Den Korte Radioavis’ (R.I.P) og guidede meditationer. Men man må ikke cykle med dem! Det der noise cancelling er meget effektivt, så man kan jo hyggekøre foran en ambulance i udrykning uden at høre det.
Jeg føler, at jeg, i kraft af mit erhverv, har svært ved at sidde på en café uden at lytte med eller falde i staver over andre. Jeg har tit oplevet at sidde med en veninde, hvor min opmærksomhed bliver stjålet af nogle af de andre cafégæster og så pludselig vågne til et »Olivia?!« Mennesker er jo fantastiske, og jeg elsker at nørde og kigge på dem. Men det kan være virkelig svært for mig ikke at strømme ind i alle de situationer og scener, der udfolder sig omkring mig. Så høretelefonerne er lidt en nødvendighed for ikke at leve i andres liv, når jeg ikke rigtig er inviteret. Det handler om at kunne vælge verden lidt til og fra«.
Hvad bruger du penge på, der ikke er fysiske genstande?
»Alle streaming-tjenester. Alle. Jeg kalder det research. Måske jeg kan trække det fra?«
Er der noget, du vil anbefale andre at købe?
»Helt klart den app der hedder Resilio. Det er vejrtrækningsøvelser og forløb, som er udviklet af nogen, som rent faktisk ved noget om det og ikke bare fyrer hokuspokus af. Hvis man trækker vejret på en bestemt måde, kan man påvirke nervesystemet, så man skærper koncentrationen, nedsætter stresshormonerne og sikrer en bedre nattesøvn. Der er så meget med, at vi skal være mindful. Men det kan være svært, når man hele tiden bliver distraheret af alt muligt på blandt andet – og ja, jeg lyder som en gammel dame, når jeg siger det – de sociale medier. Og når man bliver stresset, så er det også nervesystemet, der laver ballade med én.
Når man skal noget, der er vigtigt, kan ens krop blive tricket til at tro, at der næsten er en tiger, som vil angribe en. Så hvis jeg skal til en casting, kan jeg godt finde på at sige, at jeg skal på toilettet for så at sætte mig ud og lave vejrtrækningsøvelser. Det får mit hjerte ned. Og så bruger jeg app’en, hvis jeg ikke kan sove eller vågner badet i sved efter et mareridt. Kroppen kan bære på så mange følelser og oplevelser, at man nogen gange har brug for at nulstille«.
Hvad er dit dummeste køb?
»Det sidste dumme, jeg købte, var et par Dr. Martens, der var en størrelse for lille. Jeg købte dem i Irland, så de kan ikke byttes. Og nu har jeg fået dem blokket ud to gang. It’s not gonna happen«.
Hvilken rolle spiller bæredygtighed for dig?
»Jeg elsker at købe genbrug. Særligt uden for byen. Der er alle de skjulte skatte. Derudover vil jeg altid helst vælge et bæredygtigt alternativ, når det er der. Og så smider jeg aldrig noget ud, men giver det altid videre til venner eller genbrug. Selvom jeg selvfølgelig vil opfodre alle til at passe på hinanden og naturen, når de køber, så kan folk jo gøre det på forskellige måder. Men det er da ingen hemmelighed, at jeg synes, man skal tage cyklen mere og købe en drikkedunk«.
Går du op i mode?
»Ja, det gør jeg altså. Tidligere i dag reflekterede jeg faktisk over, om man med alderen stopper med at tænke over sin stil og bliver mor-agtig. Jeg har selv en idé om at være sådan en bedstemor med en god Isabel Marant-jakke, silkesjal og de rigtige sneakers. Selv om jeg ikke synes, det er det vigtigste i hele verden, så handler det jo ikke kun om, hvordan andre ser mig. Det er ligeså meget den følelse, jeg får, når mit outfit stemmer overens med mit humør«.
Har du en yndlingsbutik?
»Genbrugsbutikker, Stoy, Arket«
Er der noget, som du nægter at kaste dine penge efter?
»Syntetisk tøj. Puha …«.
Hvad karakteriserer dine købsvaner?
»Hmm opsparing, tror jeg. Jeg ved ikke, hvordan det er sket, men efter jeg er blevet 30, er jeg blevet meget bedre til at passe på mine ting. Og så er jeg begyndt at gå mere op i at investere i én t-shirt i god kvalitet, som jeg principielt kan have i ti år, frem for at købe fem t-shirts om måneden i Monki. Jeg er nok blevet mere kvalitetsbevidst, og i dag vil jeg derfor hellere betale lidt mere for noget, som fungerer i lang tid og i forskellige situationer i stedet for at købe tusind ting i neongrøn, fordi det er lige er moderne i et øjeblik«.