»Folk må lige vente. Der er ikke noget med at skynde sig her i firmaet. Det er virkelig slow fashion«.
Hun siger det, så man kan høre smilet igennem mobilen, men hun mener det også. For Freja Løwes webshop er næsten tom, da vi snakker sammen, og det bekymrer hende som sådan ikke. Det tager nemlig tid, når man farver tekstiler med planter, man selv samler i den danske natur, og i øvrigt også syr og laver de fleste andre led i processen selv. Og det gør Freja.
Siden hun blev færdiguddannet i bæredygtigt design fra KEA for et år siden, har hun kastet sig ud i at gøre sit fokus på naturfarver til en levevej, når hun i sit lille studie på Refshaleøen indfarver og kreerer alt fra tøj til tekstiler til udsmykning. Og fokus er altså på kvalitet frem for hastighed og bundlinje – og på miljøet.
»Jeg vidste, hvor forurenende tekstilindfarvning er, og hvordan børn i Indien står i kemikalier til knæene. Det var en god indgangsvinkel til at finde en anden løsning«, siger Freja Løwe om interessen for naturfarver. »Jeg kunne ikke få mig selv til bare at bruge tekstiler, der var farvet med kemikalier«.
Som et led i sin uddannelse tilbragte hun et år på Bali, fordi hun var blevet fascineret af deres måde at farve med planter på dernede. Siden har hun videreudviklet deres gammeldags metode til noget, der passer ind i hendes hverdag på studiet.
Resultaterne tæller lange silkekjoler og kimonoer i levende lyserøde nuancer, silkesengetøj, tie-dye t-shirts samt den lyse sweatshirt med et påsyet patchwork af indfarvede tekstiler, som pt er det eneste, der er til salg i webshoppen.
Selvom hun kun reelt har produceret under eget navn i et års tid, så føler hun en voksende interesse for alternativer til tøjbranchen, som vi kender den.
»Det er meget oppe i tiden lige nu, især efter corona, at folk har lyst til at have nogle hobbyer og hjemmeprojekter. Vi tænker bare mere over, hvad vi køber og forbruger. Jeg kan mærke, at der kommer nogle hos mig, som gerne vil leve så bæredygtigt som muligt. Så finder de mig«, siger Freja, der også er begyndt at lave workshops om naturfarver.
»Det, jeg laver, taler til en forbruger, som der kommer flere af. Folk vil gerne vide, hvor de får deres ting fra«.
Flygtig som naturen
Og Frejas ting kommer altså fra den danske natur – farverne i hvert fald. For tiden kunne det være urten gyldenris, som findes i store dele af landet. Den giver en rigtig flot gul, fortæller hun. Ellers er avocado- og løgskræller evige favoritter fra køkkenaffaldet, som giver henholdsvis lyserød og grøn.
»Naturfarver er mere sanselige end kemifarver, og resultatet varierer også fra gang til gang. Det er det, jeg synes, er så spændende. Det er lidt som at male et billede, man ved ikke præcis, hvordan det ender ud. Og så kan jeg lave det hele selv fra bunden«, siger hun og understreger også historiefortællingen i at farve med en plante, hun har fundet ude foran sit studie.
»Hvis du farver en t-shirt med plantefarver, så er der kun den ene. Det passer godt ind i tidsånden«, mener hun.
Andre – i hvert fald den etablerede modebranchen – vil måske se det som et benspænd, ligesom man skal være opmærksom på, at naturfarver holder dårligere end kemiske farver.
»Det er en del af budskabet. Naturen er foranderlig, og hvis vi vil bruge dens ressourcer, så må vi også gøre det på dens vilkår. Så hvis man vil have de her smukke, sunde, unikke farver, så er de også bare flygtige«, siger Freja, men understreger, at det ikke betyder, at dine nye gule trøje bliver hvid igen efter én vask.
»Med naturfarve vil tøjet ændre sig, og det er også en smuk historie, at dit tøj kan udvikle sig med dig. Så det er både en force og en udfordring«.
Holdbarheden afhænger også af, hvad man farver med. Den lyserøde farve fra avocadoskrællerne holder godt, fordi den naturligt indeholder gavesyre, som gør, at den binder bedre til stoffet. Og så skal man – som man jo skal generelt – vaske sit tøj skånsomt og ved koldere temperaturer.
Kogt lus er megafed
At arbejde på naturens præmisser er en rød tråd i Freja Løwes arbejde. Når man bruger planter og blade til at farve med, betyder det for eksempel, at der let kan gå et halvt år, før noget er i sæson igen, og du kan farve med det.
Freja ser dog alle de små benspænd i den mere langsommelig proces, som nogle af fordelene.
»Jeg kan kun lave få ting ad gangen. Det er bare en langsom måde at skabe tøj på. Det er også en vigtig ting i disse tider. Jeg prøver at lave en ny vinkel på det her sindssyge forbrug, som der foregår«.
Hvad er det mærkeligste, du har farvet med?
»Der er en lus, som hedder Cochenille, der lever på kaktusser i Mexico. Den bliver også brugt til at give rød farve til syltetøj og læbestift. Det er ret weird at koge lus, og så bliver det virkelig pink. Den er meget dyr og i høj kurs i hele verden. Den er underlig og megafed samtidig. Det er dog noget, jeg skal købe, for den kan jeg ikke skaffe herhjemme, men den er funky«.
Hvis du er blevet nysgerrig på Freja og hendes projekter, så kan du glæde dig til, at hendes næste designs lander i den ellers ret udsolgte webshop. I øjeblikket er hun i gang med et samarbejde med designkollegaen Sofie Sol. Freja indfarver, Sofie syer, mens de laver designet sammen.
De har teaset lidt for det på Instagram allerede, og det er også på Frejas Instagram, du skal følge med, hvis du er interesseret i at komme med til en af hendes kommende workshops. Indtil da kan du øve dig derhjemme med den begynderguide, som hun har lavet til os.