KOMMENTAR. Inden 2020 for alvor charmerede os med social distance og dagligt internet i store doser, er jeg rimelig sikker på, at mine forældre ikke vidste, hvad et meme er.
Havde jeg nævnt det for dem, ville de stå som et stort spørgsmålstegn, og efterfølgende ville de nok forsøge at bruge et ”meme” (inklusive udførslen af gåsetegn med fingrene, når de nævnte ordet) helt forkert.
Men nu – et godt stykke inde i 2021 – er jeg ikke længere helt sikker. Måske forstår de stadig ikke selve definitionen af et meme, men de ville nok kunne genkende brugen af det ude i det fri.
Og det hele skyldes to ufrivillige hovedroller: Bernie Sanders og skibet i Suez-kanalen.
Efter et år hvor vi har vænnet os til at lave mere online end offline, er memes nemlig blevet en næsten universelt godkendt måde at formulere vores følelser på.
Når vi ikke har kunne mødes fysisk, har vi i stedet tyet til internettets magtfulde samtaleværktøjer. Problemet med internettet er bare, at kontekst ofte går tabt online, men her har memes faktisk vist sig at være nogenlunde resistente.
For selvom memes kan være komplekse værker proppet med metalag med adskillige betydninger, så er deres hovedbudskaber ofte simple og næsten helt basale at tolke.
Og måske netop derfor er de braget igennem muren til mainstream-samfundet, hvor boomers og folk, der ikke er »ekstremt online«, lever deres hverdag.
Det blev eksemplificeret på eksemplarisk vis med Bernie Sanders, da Joe Biden skulle indsættes som præsident. I baggrunden sad den amerikanske senator, godt pakket ind i parka og med hjemmestrikkede vanter.
Det var klassisk Bernie, som vi kender ham, men det blev pludselig også et symbol for så meget mere – og symbolet blev født med memes.
Det var underordnet, hvor man kiggede hen, for analyserne af Bernie var der med det samme. Hos Euroman blev Bernie udråbt til vinterens manglende stilikon, og hos Information blev vanterne et udtryk for kapitalismens grådighed.
Ja, selv hos Soundvenue kunne vi ikke holde os i skindet, for der var så meget at sige om Bernie (der allerede har gjort sig som meme-stjerne før) og hans uhøjtidelige ageren ved en af årets største begivenheder.
Og bedst som vi troede, at 2021 måske var ved at stilne lidt af (ulig 2020, hvor månederne konstant prøvede at overgå hinanden i vanvittighed), stødte et skib – og vores kollektive bevidsthed – på grund i Suez-kanalen.
Billedet af det enorme fragtskib gik verden rundt. Og selvom der var tale om en mindre katastrofe med globale konsekvenser, så havde vi med 2020 lært at tage det sure med søde.
Ever Given, som skibet hed, blev øjeblikkeligt et symbol for, hvor svært det kan være at overkomme selv de mindste problemer – og ikke mindst alle udfordringer, som corona-året havde medført.
Uanset hvor man kiggede hen, dukkede skibet op. I nyhederne, på sociale medier, i hverdagssnakken. Hver dag var det store spørgsmål: »Er skibet kommet fri?«.
Men det, vi egentlig spurgte om, var: »Kan vi endelig komme tilbage til det liv, vi havde før corona?«
For de mange memes, som blev affødt af Bernie og skibet i Suez-kanalen, gik hurtigt fra at være obskure jokes forbeholdt de mest online typer til at være kommentarer på verden omkring os.
De har bygget bro over en generationskløft, som før har adskilt os (tænk bare på ’OK boomer’-krigen i 2019), men som nu – efter et ekstremt online 2020 – faktisk fører os sammen og kultiverer vores samtaler på tværs af alders- og befolkningsgrupper.
Alle har nemlig en mening om Bernie eller skibet i Suez-kanalen. Det kan være politisk, det kan være samfundsmæssigt, eller også kan det blot være en joke, der et kort øjeblik får os til at glemme alt det, vi ellers ikke kan blive enige om.