KOMMENTAR. Elisabeth er et glimrende mellemnavn til en lillesøster. Eigil er et endnu bedre fornavn til et yndlingsbarn. Indsatte i danske fængsler vil hellere sidde i isolation end til et foredrag med Anders Lund Madsen. Og Maria og Christian er gode venner.
Ved du ikke allerede ovenstående, har du nok ikke lyttet indgående til ’Curlingklubben’: Et P3-program som unge (og ældre) siden 2018 har kunnet spejle sig i, lytte til og grine af, og hvor Maria Fantino og Christian Bonde har serveret og diskuteret Danmarks kedeligste anekdoter, klar suppe, tirsdags-munde-quiz og hverdagssandheder.
Eller diskuteret og diskuteret.
Uagtet, at de to værter og venner gennem tiden har angrebet vigtige emner som køn, body-shaming, MeToo-fyringer og brunsviger-diarré, var der mere sjusket sludderstue end skarp paneldebat over deres småsatiriske ungdomsprogram, der i årene 2019-2022 vandt Zulu-prisen for ’Årets lyd’.
Og det kunne sikkert have vundet endnu flere priser. Men da den kvindelige, Phillip Faber-begejstrede halvdel, Maria Fantino, snart debuterer som TV 2’s X Factor-vært, kan hun ikke længere arbejde for DR (det er vist noget med konkurrence, kontrakter og magnetisme). Det populære radioprogram er derfor en audiosaga blot og lige så dødt som det forhadte Zulu.
Troede man.
De kan jo for fanden ikke undvære hinanden, så Bonde har også opsagt sit job på public service-kanalen, og i fredags landede så første afsnit af den nye, ugentlige og frit tilgængelige podcast ’Fantino & Bonde’, der er skabt i samarbejde med Bauer Media.
Useriøs PowerPoint-energi
Ser man lige bort fra, at de åbenbart glæder sig til, at Phil Collins dør, er de to værter som altid søde og sympatiske, og uanset programnavn eller producent, er det en latterkrampende fornøjelse at hægte sig på Maria og Christians bustoppested-snak om enestående mikrobølgeovne og kattemad.
Men er de faktisk blevet lidt for gode venner og lidt for dovne værter?
For det er alligevel med en tenderende useriøs energi, at de snøvler sig igennem premiereafsnittet, hvor de mest af alt minder om to sjetteklassekammerater, der har glemt, om deres PowerPoint-oplæg drejer sig om 2. verdenskrig eller Hjørring – hvilket absolut har sin egen underholdende kvalitet.
Endnu mere useriøst er det, når de (af rettighedsmæssige åresager) bruger en af programmets opvarmende minisoder til at deklarere, at hvor den tidligere DR-ejede lyttersucces handlede om »mange ting«, handler det nye program om… øh… »flere ting« …
Det er muligt, at jeg er fra Aalborg a’ og derfor har småproblemer med trykfordeling og det ganske danske sprog, men for mig lyder det både synonymt og ugideligt. And therefore I couldn’t help æ’ wonder:
Har de styr på deres underholdningsjournalistiske visioner? Plagierer de bare deres tidligere program? Tager de overhovedet deres egen klar-suppe-snak og nye podcast seriøst? Er ’Fantino & Bonde’ i virkeligheden en ugentlig legeaftale og en vennetjeneste grundet dårlig X Factor-samvittighed?
Aldi-rod
Det er ikke sikkert, at der er decideret dårlig samvittighed eller vennetjenester på spil. Men de taler da ualmindeligt meget om Christian Bondes realkreditlån, og hvordan han mon som pensioneret curlingbarn skal kunne betale det af. Faktisk taler de i al almindelighed meget om finanser – og mangel på samme.
’Fantino & Bonde’ er derfor fuld af reklamer, reklamer, reklamer og snak om reklamer, hvilket gør en i forvejen ustruktureret podcast lige så rodet, farverig og oplysende som en Aldi-tilbudsavis – og lytteroplevelsen dårligere.
Men ret skal være ret: De skal jo skaffe penge på en eller anden måde, OG det var samme skødesløse og charmerende tilgang, der gjorde værterne ualmindeligt elskværdige i deres tidligere programmer – altså lige med undtagelse af det jammerlige DR1-lørdagsshow ’Fantino mod Bonde’, men det behøver vi for guds skyld hverken at dvæle ved eller gense.
Den ene er muligvis blevet fattigere, men det er ikke tiden, kanalskiftet og deres relation, der har gjort dem til slacker-agtige værter. De har alle dage været menig- og mariomands lallende tilflugtssted fra klimaangst, hærgende krige og identitetskriser og været de skæve observatører, der har tilbudt en sendeflade, hvor lytteren kan bekræftes i, at vi alle er helt almindeligt underlige og ulækre.
Sådan som gode venner gør.
Et underligt ungdomsværelse
Gennem en generøs invitation ind i både radio, podcast og deres respektive sove- og badeværelser, er Maria og Christian nemlig ikke bare hinandens, men også hele Danmarks ungdomsvenner. Og det er altså en titel, de bør bære med stolthed og stort ansvar, idet deres unge målgruppe netop fylder i statistikken over ensomhed.
Så nej, Fantino og Bonde er ikke blevet for gode venner. Faktisk er det netop deres omfavnende venskab, der gør dem lytbare, sjove og vigtige, og som hiver dig ind på et virkelig fint, men underligt ungdomsværelse.
Og her er trods alt langt sjovere at sidde end i fængselsisolation eller til et Anders Lund Madsen-foredrag.