Modellerne var bemærkelsesværdigt tynde under den netop overståede Copenhagen Fashion Week. Det mener flere deltagere til modeugen, der for tredje sæson i streg er blevet genstand for debat om, hvorvidt forskellige størrelser på catwalken er et overstået kapitel i modebranchen.
»Modellerne er ikke bare tynde, de er ultratynde«, siger blandt andet modejournalist Mikkel Sorgenfrey til TV 2.
Piben havde samme lyd hos Fashion Forum og Weekendavisen i henholdvis januar og august sidste år, hvor gæster fra hele verden rejser til modeugen i København.
Det sker på trods af en lille fremgang fra 7,4 til 8,1 procent modeller, der var enten mid- eller plus size under vintermodeugen i 2024, hvor den seneste optælling blev foretaget.
Og modeugen tager kritikken alvorligt. Sådan lyder det fra Cecilie Thorsmark, der er direktør hos Copenhagen Fashion Week. Hun har ikke haft mulighed for at stille op til interview, men har besvaret en række spørgsmål skriftligt.
»Desværre var der ikke lige så stort et fokus på kropsdiversitet denne gang, hvilket ærgrer mig, da vi de sidste par år ellers har oplevet en positiv udvikling inden for netop dette«, skriver hun.
Copenhagen Fashion Week arbejder i dag for at fremme diversitet blandt modeller gennem en række anbefalinger i sit eget etiske charter, som blandt andet brands, modelbureauer og andre aktører i branchen skal underskrive for at deltage i modeugen.
Men selvom direktøren anerkender kritikken, mener hun ikke, at modeugen kan gøre mere for at sikre kropsdiversitet blandt modeller, end den allerede gør.
»Vi kan opfordre brands til at arbejde aktivt med diversitet og kræve, at de har læst og skrevet under på Modebranchens Etiske Charter, men krav såsom deciderede kvoter ville rejse juridiske udfordringer og er derfor ikke en vej, vi kan gå«, skriver Cecilie Thorsmark.
Direktøren har ikke svaret på, hvilke juridiske udfordringer yderligere krav ville medføre.
Tyndt grundlag
Udviklingen bliver ikke kun bemærket fra tilskuerrækkerne under modeugen. Også modeller som Malene Riis kan mærke, at noget er blevet anderledes.
Hun har de seneste otte år arbejdet som såkaldt curve-model. De seneste to sæsoner er hun ikke blevet booket til shows under Copenhagen Fashion Week.
Da hun i sommer kontaktede sit modelbureau for at høre dem, hvad hun kunne forvente af arbejde under den forestående modeuge, fik hun at vide, at hun slet ikke var en del af den såkaldte showpakke, hvor brands kan vælge, hvem der skal bære deres tøj på catwalken.
»Jeg må ærligt indrømme, at der ikke er den store “curve” efterspørgsel, men mere mid size (str. 38/40) i år. Håber stadig, vi kan blive positivt overrasket – men du ved desværre, hvordan det er«, skrev hendes agent.
Først blev hun overrasket. Men så kom hun til at tænke på, hvad hun havde observeret ved de foregående internationale modeuger.
»Der syntes jeg bare, at det har været meget tydeligt, at det går ned ad bakke for kropsdiversiteten i modebranchen«, siger Malene Riis.
Model Tanja Ahou fortalte desuden her i Soundvenue, at hun får færre og færre jobs, hvilket ifølge hende selv skyldes, at hun er større end den gennemsnitlige model.
Det er ellers modeller som dem, der har givet modeugen herhjemme sit ry for at danne international fortrop, når det kommer til diversitet på catwalken, som det blandt andet er blevet beskrevet i Vogue.
Men efterhånden har modeugen et »noget tyndt grundlag« at bygge det omdømme på, mener Malene Riis. Og det ærgrer hende, at der ikke bliver gjort mere for at inkludere flere kroppe, der er større end standardstørrelserne 34 og 36.
»Det modebranchen dikterer som normalen, vil unge piger stræbe efter. Og hvis det er et urealistisk kropsideal, så vil det gå ud over manges mentale helbred og selvværd. Det har jeg selv oplevet«, siger hun.
Cecilie Thorsmark fra Copenhagen Fashion Week svarer ikke direkte på, om modeugen stadig kan leve op til sit internationale ry.
Direktøren peger dog på, at modeugen bør forholde sig selvkritisk på baggrund af de seneste to sæsoner. Men hun fremhæver også, at det går bedre på de danske catwalks end i andre lande.
»Vi er ikke i mål, men sammenligner man med de øvrige modeuger, er vi stadig foran, og det synes jeg, vi skal bruge som motivation for at blive ved med at gøre det bedre«, skriver hun.
90 procent har ikke modelkrop
Modelcaster Emma Matell specialiserer sig i inklusion på catwalken og oplever også, at brands stadig er mere villige til at inkludere forskellige kropstyper under Copenhagen Fashion Week, end når hun arbejder i byer som Paris og Milano.
Men den københavnske modeuge kan ikke længere tage kropsdiversitet for givet, mener hun.
»Jeg synes altid, at København er tre skridt fremme i forhold til de andre modeuger. Men når det er sagt, så er det klart, at når der sket forandringer under de andre modeuger, så smitter det af. Og det var helt sikkert en mindre divers moduge i år«, siger Emma Matell.
Først og fremmest er hun optaget af, om modellerne på catwalken har det godt. Også her mener hun på baggrund af de obligatoriske sundhedstjek hos Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade, som alle modeller skal igennem for at deltage i modeugen, at det er værd at fremhæve København.
Men Emma Matell oplever også, at flere og flere brands signalerer, at de generelt ikke er interesserede i at lave tøj i større størrelser end 36 eller small, når det kun er én type krop, der bærer deres tøj til modeugen.
Alligevel er hun ikke tilhænger af, at der skal stilles krav om diversitet på catwalken.
»Det er selvfølgelig vildt godt at kunne skubbe tingene i den retning, men jeg tror også, at man som forbruger skal have mulighed for at se på de brands, man putter sine penge i, om inklusion er noget der bliver forceret eller noget, de gerne selv vil«, siger Emma Matell.
Det kræver dog meget mere end bare kropsdiversitet blandt modeller, hvis brands også vil tiltrække forbrugere i forskellige størrelser. Derfor handler det ikke kun om, hvad der sker til modeugen.
Sådan lyder det fra lektor i bæredygtig og design Mette Terkildsen, der forsker i forholdet mellem modebranchens standardstørrelser og kvinders kropsformer. Hendes forskning viser, at 90 procent af de danske kvinder i mindre eller større grad afviger fra standardmålene i modebranchen.
»Allerede når brands udvikler kollektioner er de nødt til at indtænke variationer og diversitet. Så de kan ikke bare blive ved med at arbejde med en størrelse 36 eller 38 og så forvente, at det også vil fungere på en størrelse 52. For det handler ikke kun om en størrelsesændring, det handler også om en formændring«, siger hun.
Kropsdiversiteten blandt modellerne under den seneste modeuge i slutningen af januar er endnu ikke blevet kortlagt.
Rettelse: Efter artiklens udgivelse har Cecilie Thorsmark, direktør hos Copenhagen Fashion Week, henvendt sig med en præcision af sine skriftlige citater. Hun skriver, at modeugen ifølge hende bør indføre tiltag for at sikre diversitet, selvom det ikke er muligt at indføre krav.