Som barn blev model Tanja Ahou kaldt skældsord. Til modeugen oplever hun på mere subtile måder ikke at passe ind

Copenhagen Fashion Week får international ros for diversitet på catwalken. Men vi er langt fra i mål, mener nogle af de mennesker, der forsøger at ændre idealerne under modeugen.
Som barn blev model Tanja Ahou kaldt skældsord. Til modeugen oplever hun på mere subtile måder ikke at passe ind
Tanja Ahou. (Foto: Privatfoto.)

En times tid før modeugens første show råber en kvinde med et headset en liste af navne op, der trækker tråde til både europæiske, afrikanske, asiatiske og arabiske ophav. Ligesom hudfarverne på de modeller, der en for en bekræfter, at de er klar til at gå for det danske brand OpéraSport, der denne mandag åbner Copenhagen Fashion Week.

På en måde ligner den store gruppe modeller en meget smuk og kulturelt mangfoldig skoleklasse på udflugt, som de står stimlet sammen mellem skulpturerne, der i dag huserer i Christian 4’s Bryghus ved Frederiksholms Kanal. Men kvinderne er i virkeligheden et billede på noget af det, den københavnske modeuge har fået international ros for:

Diversitet på catwalken.

Blandt dem står 26-årige Tanja Ahou, der på to måder lægger krop til netop det.

For det første er hun mørk i huden. For det andet er hun en størrelse 40-42. Og mens hun til dagens show ikke skiller sig ret meget ud for sin hudfarve, er hun en ud af kun tre, der har en anden kropstype end modelgennemsnittet.

»Det er dejligt at se, at der er andre, som ligner mig«, siger Tanja Ahou og kigger så lidt rundt på sine kolleger i backstagelokalet.

»Men jeg synes stadig, at der mangler nogle curvy modeller«.

Netop det opsummerer måske meget godt, hvordan den står til med meget omtalte diversitet i modebranchen.

For mens et bredt spektrum af etniciteter de seneste par sæsoner – som det hedder på modesprog – er blevet fast inventar til de største internationale modeuger, har flere også herhjemme peget på en tilbagegang i det, der blandt andet bliver kaldt curvy, mid size, plus size og full figured modeller. For kvinder vil det typisk sige, at de bruger mere end en størrelse 36, hvilket svarer til en small.

Da amerikansk Vogue i oktober sidste år udgav sin halvårlige optælling over repræsentationen blandt modeller til de største modeuger i Paris, New York, Milano og London, konkluderede magasinet, at kropsdiversitet tilsyneladende var en overstået trend.

»Pendulet har svinget tilbage til en glamourisering af tyndhed med det stigende forbrug af Ozempic (slankemedicin fra Novo Nordisk, red.) og den dertilhørende krympning af kendisser og influencere«, lød det.

Det mærker også Tanja Ahou, når hun arbejder i København. Og ikke bare til showet i dag. De seneste par modeuger har hun ofte været alene med sin kropstype på catwalken.

»Mange vælger lige en eller to curvy modeller, så de kan vise en lille smule diversitet«, siger hun.

»Og så er det jo klart, at hvis du står til show med 29 slanke modeller, og du er den eneste, der har lidt fedt på kroppen eller har former, så tvivler du lidt på dig selv over at stå der alene. Selvom der er masser af mennesker, der ligner mig ude i verden«.

Tanja Ahou får i dag væsentligt færre jobs, hvor hun skal have taget billeder af hele sin krop, end hun fik for tre år siden. Omvendt er det ikke svært for hende at få arbejde, hvor kun hendes ansigt er med på billederne. Her oplever hun, at hendes hudfarve bliver opfattet som noget positivt.

Det er en af grundene til, at hun ofte tænker, at det på nogle punkter går et skridt frem med diversiteten, mens det på andre områder går to tilbage.

Også til den københavnske modeuge, der ellers bliver fremhævet som et internationalt forbillede.

Når fotograferne er gået hjem

Ligesom i en lang række andre brancher blev diversitet skrevet på dagsordenen i modeverden efter Black Lives Matter-protesterne i sommeren 2020.

Copenhagen Fashion Week har siden fået ros af magasiner som Vogue for at sikre repræsentation i modeugens eget etiske kodeks. Og på sociale medier bliver danske designere hyldet for inklusion på catwalken, fordi de hyrer modeller med størrelser, aldre, farver, kønsudtryk og handicap, der udvider det tynde, unge, hvide, kønsnormative og handicapfri skønhedsideal.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
@fitz.erin

Tell me your thoughts on the runway casting at Copenhagen Fashion Week ‼️ #cphfw @cphfw

♬ Victoria’s Secret – Jax

Ved seneste opsamling i februar var 8,1 procent af modellerne enten mid– eller plus size under modeugen i København. Det var en lille fremgang fra de 7,4 procent på catwalken året før ifølge mediet Fashion Forum.

Alligevel er vi slet ikke færdige med at tale om diversitet. Det mener Clara Svane, der står bag Swan Scouting. Her arbejder hun for at spotte modeller – for eksempel Tanja Ahou – der udfordrer status quo i modeverden.

Men selvom der stadig er stor interesse for ikke-hvide modeller, begynder Clara Svane også at fornemme en modeverden, der spænder ben for forandringer, når det kommer til kropsdiversitet.

»Det er det, jeg synes, er ret trist, fordi det jo tyder på, at det har været en bølge. Og så snart vi nåede et niveau, hvor det kunne stabilisere sig og blive en integreret del af at booke modeller, så går vi tilbage til det, vi kender«, siger hun.

Desuden er det væsentligt også at have øje for, hvad der foregår bag scenen, og når modeshowet er slut, og fotograferne er gået hjem, tilføjer hun.

For det er nemt nok bare at booke etniske minoriteter og modeller i forskellige størrelser. Men reel forandring handler også om, hvem der træffer beslutninger uden for catwalken, lyder det fra Clara Svane.

»For eksempel er der rigtig mange, der godt kan lide at booke kvinder med hijab til deres shows, men de booker dem aldrig, når de skal lave kampagner efterfølgende«, siger hun.

»Og hvis det er en masse hvide mennesker, der sidder in positions of power, så er det jo klart, at der ikke sker noget. Det er det, der gør problemet så strukturelt og systematisk«.

Det er også den slags, der kan have konsekvenser for blandt andet ikke-hvide modeller, oplever Clara Svane. For tre sæsoner siden oprettede hun derfor en whisteblowerordning, hvor modellerne kan indberette dårlige oplevelser.

Clara Svane. (Foto: Andrew Berekdar)

Ofte hører hun fra modeller, der for eksempel har fået ødelagt deres hår, fordi stylisterne ikke ved, hvordan de håndterer en afro.

»Sådan noget vækker store følelser. Det kan være enormt traumatisk, hvis man for eksempel har gået på en skole, hvor majoriteten har været hvide, og man er blevet drillet med sit hår«, siger Clara Svane.

Og selvom modeugen herhjemme har gjort fremskridt, sker den slags stadig.

Lette løsninger

Tanja Ahou havde aldrig tænkt, at hun ville blive castet til et show under modeugen, som det hun i dag skal gå for OpéraSport. Faktisk havde hun på grund af sin størrelse og hudfarve aldrig troet, at hun kunne blive model, inden hun for tre år siden blev spottet gennem sin Instagram.

»Jeg var jo ikke vant til at se piger som mig blive modeller«, siger hun.

Men selvom hun var virkelig glad for at få kontrakt med et bureau, gik der ikke lang tid, før hun opdagede, at branchen måske ikke helt var vant til modeller som hende.

Som barn i en dansk skole oplevede hun ofte at blive kaldt skældsord af de andre i klassen. I modebranchen har hun på mere subtile måder haft en oplevelse af ikke helt at passe ind.

For eksempel blev hun sidste år bedt om at møde op til et show med sin afro. Men da hun mødte op brokkede stylisten sig, fordi hun ikke var vant til at arbejde med dreadlocks.

»Jeg har aldrig i mit liv haft dreadlocks. Mit hår er bare rigtig tykt og krøllet. Men så skulle hun sidde og forklare mig, hvordan mit hår var«, siger Tanja Ahou.

Efter en lang diskussion om, hvad de skulle stille op, endte hun med at sætte sit eget hår i en frisure, stylisten havde kaldt umulig. Tanja Ahou gik efterfølgende forbi hende, mens hun ordnede hår på en hvid model.

»Hårstylisten siger så, hvor dejligt det er at arbejde med en pige, der ikke har dreadlocks. Hvilket er så unødvendigt. Jeg gik bare ud og ringede til min agent helt grædefærdig«, siger hun.

I dag har hun fået syet lange extensions i sit hår, der lægger sig i glat ned over hendes skuldre fra hver sin side af en skilning. Det er bare nemmere under modeugen, har hun erfaret.

Ikke fikset om fem år

Hvis et brand kun bruger forskellige typer modeller ved særlige lejligheder, men repræsentationen ellers kun er smal, er diversitet typisk ikke en del af brandets kernefortælling.

Det forklarer Dorrit Bøilerehauge, der er forsker i modebranding og aldersdiversitet på Aarhus Universitet. Hun peger desuden på, at modeverden ikke kun præger, men også afspejler omverden.

For eksempel mener hun, at det har sat sig i repræsentationen af modeller, at slankemedicin som Ozempic og Wegovy de seneste par år har gået sin sejrsgang over hele verden.

»Vi ser jo lige nu at vægten falder hos alle fra politikere til studieværter. Og så følger moden efter i stedet for at holde diversitetsfanen højt«, siger hun.

Dorrit Bøilerehauge er udover sit virke som forsker også selv model og debuterede i en alder af 60 år. Siden er hun også blevet influencer og er dermed selv en del af den diversitet, som hun trods alt mener, bevæger sig i den rigtige retning.

Dorrit Bøilerehauge. (Foto: Thomas Baunsgaard)

I år har hun selv gået en to shows under modeugen.

»Men det vil bevæge sig i bølger. Så det er jo godt at blive ved med at tale om det og spørge ind til diversiteten. For det modebranchen gør, det bliver jo set af andre. Og det kommer ikke til at være sådan, at vi kan tale om det igen om fem år, og så er det bare fikset«, siger Dorrit Bøilerehauge.

Modebrands er nemlig forretninger i en konkurrencepræget branche. Derfor vil de også nemt falde tilbage i deres vante mønstre, hvis de ikke bliver mindet om at gøre noget andet, tilføjer hun.

Sort slå-om-kjole

Generelt oplever også Tanja Ahou, at diversitet er en boks, modebranchen helst kun vil tjekke af, hvis de ikke behøver at arbejde ret meget for det. Og hun kan tydelig mærke forskel på, om brands rent faktisk forsøger at gøre en forskel eller bare gerne vil signalere, at de går op i repræsentation.

»Jeg havde en oplevelse, hvor jeg skulle møde ind til et shoot klokken 12. Da jeg kom, var der så en anden slank model, der havde været der siden klokken otte, fordi hun havde omkring 50 looks, hun skulle skyde. Jeg kom for at skyde fire looks. Men så havde brandet jo lige en curvy model, de kunne lægge op på hjemmesiden«, siger hun.

Det er heller ikke så længe siden, at hun var forbi et brand, der gerne ville give hende noget tøj, som hun kunne reklamere for på Instagram. Der var bare ikke noget af det, hun kunne passe.

Tanja Ahou til OpéraSport. (Foto: James Cochrane)

»Og så synes jeg, at brands gør meget mere ud af at style slanke modeller. Jeg føler, at det tit bliver meget mere enkelt for os curvy modeller, som om vi ikke fortjener lige så meget styling. Det kan fotograferne jo også godt se, så de tager billeder af dem, der er gjort mest ud af«, siger Tanja Ahou.

Kort før showstart er Christian 4’s Bryghus ved at blive fyldt op af gæster til OpéraSport-showet, der tager billeder af hinanden og med vante bevægelser sørger for ikke at gå ind foran hinandens kameralinser.

Flere i publikum har tøj på, der ser ud som om, at det er valgt fra det samme enorme klædeskab. Men ellers ser gæsterne lige så forskellige ud som modellerne, der en for en bevæger sig ud på catwalken.

En hvid kvinde åbner. Den amerikanske topmodel Lindsey Wixon. Efter hende en sort kvinde. Så endnu en hvid kvinde. Og omtrent sådan går det ellers.

Tanja Ahou kommer ud som nummer 17. Hun har en enkel, sort slå-om-kjole på, der er draperet i taljen.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af