KOMMENTAR. For tiden er min litterære selvforståelse under angreb af nogle enorme drager og diverse retfærdighedens kæmpere, der dyrker rigtigt meget oralsex.
Jeg har læst dansk på KUA – humaniora i København – i 2010’erne. Vi kunne lide Søren Ulrik Thomsen, gutterne fra det moderne gennembrud, Tove Ditlevsen og Virginia Wolf. Det var poesi over pop, barok over BookTok og til hver en tid dadaisme over drager. Men selvom der klart bor en ung KUA-pige i mig, der ikke vil (eller skal) dø, har BookTok på det seneste lokket mig mod drager og alverdens liderlige fantasivæsener.
Fænomenet hedder romantasy, og det begreb taler jo næsten for sig selv. Helt enkelt har vi at gøre med klassisk fantasy tilsat blandt andet worldbuilding – det vil sige hele fiktive og ofte ret komplekse verdener – samt overnaturlige elementer, men med det twist, at kærligheden og særligt erotikken skal fylde lige så meget som det magiske plot.
Mange millennials vil huske denne hybridgenre fra nullernes ‘Twilight’-succes. Det plejede at være den noget creepy grev Dracula fra Stokers gotiske attenhundredetals gyser, der var popkulturens ansigt på en vampyr. Nu blev vampyren pludselig en udødelig love interest, som senere blev personificeret af en ung Robert Pattinson i filmversionen af megahittet.
Selvom ‘Twilight’ havde sin storhedstid før sociale medier, nåede kulten omkring universet alligevel til et niveau, hvor officielle sundhedsmyndigheder i USA måtte advare unge imod at suge blod fra hinanden som en del af et seksuelt forspil.
Romantasy er altså langt fra et nyt fænomen. Ridderlig romance har altid spillet en rolle i fantasy og eventyrlige fortællinger. Se bare på Eowyn og Aragorn eller King Arthur og Guinevere. Ifølge The Washington Post har man faktisk også kendt til denne specifikke genre, før den fik navnet romantasy. Avisen nævner den amerikanske forfatter Emma Bulls ‘War for the Oaks’ fra 1987 som et af de første eksempler på en fantasyroman med et stærkt romanceplot og eksplicitte sexscener.
Genren er altså ikke ny, men det er begrebet til gengæld, og det kan vi takke BookTok for. Her er hashtagget #romantasy nemlig blevet delt mere end 800 millioner gange.
Og for tiden er det især én kvinde, der sidder på tronen i romantasy-riget.
Voksne og liderlige Harry Potter-fans
Hvis nogen stadig tror, at romantasy er et luftkastel, bør de tage et kig på amerikanske Rebecca Yarros’ salgstal.
Den tredje bog i hendes ‘Empyrean’-serie, ‘Onyx Storm: Byd mørket trods’ hedder den på dansk, er den hurtigst sælgende voksenbog i 20 år med 2,7 millioner solgte eksemplarer i den første uge efter udgivelsen.
Serien følger den unge Violet, der starter på krigsakademiet Basgiath med et stille og roligt slogan:
»Bestå eller dø«.
Her skal hun uddanne sig som rytter, og snart bliver hun både forbundet til hele to drager og indleder en hot romance med sin ellers ærkefjende nummer 1 – enemy to lover-tropen, et plotmæssigt greatest hit i genren – Xaden.
Rebecca Yarros bor i New York, og selvom ‘Empyrean’-serien ikke er hendes første, er den hendes store gennembrud og har endda netop sikret hende en plads på Washington Posts liste over profiler, der kommer til at forme vores samfund i 2025.
Til BookToks (og nu min) store fortrydelse planlægger hun nu at bruge tid med sine seks børn, før hun går i gang med bind fire om Violet.
Den generation, der voksede op med Harry Potter, er med andre ord blevet voksne (og liderlige?), og succesen griber om sig. Selv havde jeg ikke rørt fantasy, siden vi forlod perron 9 ¾ i 2007, men #BookTokMadeMeReadIt, som man siger, og nu er det svært for mig at stoppe igen.
Genrens — og i høj grad også Rebecca Yarros’ Empyrean-series — kommercielle succes kan tilskrives det fællesskab, som sociale medier har skabt omkring læsningen, og som forlagene har brugt aktivt i deres marketing, hvilket de i den grad er lykkes med at kapitalisere på.
På Booktok og Bookstagram deler læsere ikke bare deres begejstring. Her findes også uendelige samtaler om et muligt filmcast, lange teorier om sammenhænge mellem de forskellige universer, memes, følelsesmæssige reaktioner på konkrete scener og fanfiction.
Skammen er død
I podcasten ‘Recapping Romantasy’, som jeg i øvrigt vil anbefale, fortæller tre romantasy-læsere om fanfictions rolle i genrens succes. Fanfiction, altså amatørforfattere, oftest kvinder, som brygger nye historier inden for allerede eksisterende fiktive universer, er gået fra græsrodsagtige anonyme fora i halvfemserne til virale videoer på TikTok. I dag deler fans stolt ud af deres favoritter fra en genre, man plejede at skrive under pseudonym og læse i smug.
For eksempel har der i årevis været en afkrog af internettet dedikeret til såkaldt ‘Dramionie’-fanfiction: Et alternativt Harry Potter-univers, hvor Draco Malfoy og Hermione Granger mere eller mindre frivilligt indleder en (hot) romance, som det for eksempel er tilfældet i den næsten 900 siders lange fanfiction ‘Manacled’, der er gået viralt på TikTok.
Der findes hele BookTok-profiler dedikeret til Dramionie-fantasy, hvor brugerne afslører deres top 10, udstyrer forskellige versioner med trigger warnings og så videre.
Man skal forestille sig, at det er den samme slags dedikerede fanbase, der giver romantasy dens hype.
Bøgerne skaber et fællesskab, som opstår i og med, at man giver sig selv lov til at nørde, være besat af et univers og bruge sin tid på noget, der ikke gavner ens selvoptimering. Jeg vil gætte på, det er samme impuls, der gør, at efterspørgslen på dragedildoer – ja, du læste rigtigt – sidste år steg med 177 procent hos Sinful, der forhandler sexlegetøj.
»Romantasy fortæller kvinder, at de kan få det hele. Der er ingen skønjomfruer, der skal reddes, men magtfulde kvinder med partnere, der kan matche dem«, som bogblogger Christina Clark-Bown har sagt til The Guardian.
Vi har altså at gøre med nogle magiske universer, hvor der er færre riddere om det runde bord og et mere diverst karaktergalleri. Det har fået kvinder til at føle sig mere velkomne i genren.
»Og meget, meget langsomt«, udtaler Nisha J. Tulien, en af genrens forfattere, bliver det også mere normalt at inkludere BIPoC og queer karakterer i de ellers traditionelt mandligt dominerede middelalderinspirerede universer.
Det er skønt at være en kvinde, der kan få det hele, i en verden, hvor flere og flere føler sig magtesløse.
Og her er vi fremme ved en anden ret vigtig grund til romantasys sejrsgang:
Eskapisme.
Personligt har jeg fulgt dansk klimalitteratur tæt i mange år fra Lars Skinnebachs økopoesi til Charlotte Weitzes, Victor Boy Lindholms og Rasmus Daugbjergs klimarelaterede forfatterskaber, men nu er Donald Trump blevet valgt igen, og ligesom mange andre har jeg brug for pauser fra virkeligheden.
Og her er der intet som en flyvetur på drageryg til magiske kongeriger, fortryllede skove og forladte ruiner, hvor kvinder får orgasmer, de gode kæmper mod de onde, og retfærdigheden (næsten altid) sker fyldest.