‘The Blind Date’ på Aveny-T er lige så akavet som den første flirt IRL

TEATER. Du sidder på en bar, lyset er dæmpet, og stemningen er humørfyldt og afslappet. Ved baren sidder et par, og du overhører bidder af deres samtale. Det er akavet. Du sniger dig til et blik og ser, hvordan de fumler, griner fjoget og pludselig ikke ved, hvordan de naturligt placerer deres hænder. Det er tydeligvis en første date.

Jeg indrømmer blankt, at jeg ofte lader mit fokus vandre og gør mig selv til tavs tilskuer i andres samtaler. Desværre føles det oftest upassende. Ulovligt næsten. Derfor var det nærmest befriende at være blandt publikum til ’The Blind Date’ på Aveny-T. For her er der frit spil. Bogstaveligt talt.

Hver aften sidder Anna – som bliver spillet af Luise Kirsten Skov –  og venter på sin næste date. Men hun har ingen anelse om, hvem hun skal møde. Det bliver nemlig først afsløret, når hun og publikum er på plads i baren.

I løbet af spilleperioden bliver det til hele 29 dates med forskellige hemmelige gæstemedvirkende, der kun har fået ganske få instrukser og fortsat får det under forestillingerne via sms’er og telefonopkald fra instruktør Jesper Pedersen.

Der er intet manuskript, alt skabes live i scenerummet. Og netop det store frirum er stykkets styrke – og største svaghed.

Knald eller fald på karaokebar

En vigtig ting, som dating og teater har til fælles, er førstehåndsindtrykket. Den indledende scene og det afgørende ’knald eller fald’-moment, der dikterer, hvordan relationen – eller forestillingen – udvikler sig.

Og lige så akavet og kluntet disse to karakterers første møde var, lige så underholdende var det at overvære.

»Jeg skulle lige til at spørge, om jeg måtte kramme dig«, griner skuespiller Nicolai Jørgensen (aftenens date) fjoget, da han kommer dumpende lidt omtumlet med en lidt for åben skjorte og lidt for visne roser i favnen.

»Haha, jeg gik bare efter det«, fremstammer Anna nervøst. 

De to tager plads i baren.

Kort forinden har bartenderen (Iben Alida) ageret smuk og talentfuld icebreaker med en karaokeperformance af ’Bang Bang (My Baby Shot Me Down) as made famous by Lady Gaga’.

Ikke nok med, at en blind date som præmis i sig selv er nervepirrende, så er denne bar også en karaokebar. Hvilket mareridt! Men utroligt underholdende er det at overvære Nicolai Jørgensens noget ubehjælpsomme karakters underspillede panik over situationen.

Herefter fulgte datens klassiske indledende øvelser: Hvad arbejder du med? Hvor bor du? Er du flytbar?

Som et menneske med en smule føling for, hvad der rører sig i reality-verden, var det umuligt ikke at få associationer til programmer som ’Kærlighed hvor kragerne vender’ eller ’Love is Blind’.

For der er i øjeblikket en international besættelse og fascination af jagten på kærligheden. Netop den datingshow-appel samt den universelle længsel efter at finde ægte kærlighed i et hav af akavede interaktioner rammer forestillingen rigtig fint.

Rammerne fungerer godt og er både interessante og nytænkende. I hvert fald for herhjemme. Konceptet er nemlig lånt fra det australsk-amerikanske ’The Blind Date Project’, og denne danske udgave lader til at være en 1:1 oversættelse.

Sassy attitude og stærke drinks

Nicolai Jørgensens karakter, en akavet og kaotisk pokerspiller med en drøm om at flytte fra Odense til Las Vegas for at »make it big«, var virkelig underholdende.

Igen må jeg også fremhæve Iben Alida, der på ægte Sam’s Bar-bartender manér gav forestillingen et skud adrenalin med blændende karaoke-skills, en sassy attitude og virkelig stærke drinks.

Men energien, der havde sat skub i forestillingen, flatlinede efter omtrent 30 minutter. Replikkerne begynder at gentage sig, og instruktøren havde allerede fyret de esser af, som han havde i ærmet, i form af karaoke-pauser og surprise-opkald.

Efter forestillingens første ti minutter tænkte jeg, »øv, det er synd, det kun varer en time«. De sidste ti minutter tænkte jeg, »godt, det ikke er længere«.

Om det skyldtes udbrændthed over det krævende improvisations-format, premierenerver eller et dårligt match er svært at sige.

Det kan også være, at det faktisk bare afspejlede datingverden anno 2025. 

Jeg har i hvert fald erfaret (gennem mine singleveninder), at det generelt er et problem, at fyre er dårlige til at spørge ind til de kvinder, de dater. Det samme problem havde Anna denne aften. Men hun har kun sig selv at bebrejde.

For selvom Luise Kirsten Skov gjorde det fint i rollen, var karakteren for anonym til, at hun rigtig blev interessant. Og det efterlod et stort arbejde for aftenens bejler.

De kommende 28 gæstespillere er allerede annonceret og tæller navne som Nina Rask, Özlem Saglanmak, Kristoffer Eriknauer, Anton Hjejle og Thomas Levin. 

Om de klarer opgaven lige så godt som Nicolai Jørgensen, vil tiden vise. For selv med hans energi, er det hårdt arbejde at holde samtalen interessant. 

Flere live-iscenesættelser som denne skyder op på de danske scener i øjeblikket. ’Verdens bedste musical’ på Nørrebro Teater og ’Election Night’ på Mungo Park er nogle nylige eksempler. Det er en i sig selv spændende tendens, som ’The Blind Date’ skriver sig ind i. For det er forfriskende, at scenekunsten tager nogle chancer for at skabe noget originalt. 

Og selvom konceptet har sine faldgruber – ligesom de fleste dates IRL – er denne forestilling trods alt et skridt på vejen derhen.

---

Kort sagt:
The Blind Date’ er en underholdende og uforudsigelig teateroplevelse, der kombinerer akavede første dates med karaoke-kaos og stærke drinks, men taber pusten halvvejs igennem.