Først et kagecremestykt lag foundation i en lidt for orange tone. Så rigeligt med klumpet mascara på vipperne. Og til sidst læbestift i samme farve som huden, så munden forsvinder i ansigtet.
Nogenlunde sådan lyder opskriften på at ligne en af de millioner af amerikanske kvinder, der sidste år stemte på Donald Trump. I hvert fald på TikTok. For tiden pibler det nemlig frem med satiriske get ready with me-tutorials, hvor republikanske kvinders ujævne makeup dagligt får det glatte lag af vælgere fra den modsatte fløj.
»Vi vil rigtig gerne have, at vores makeup klæber sig til de tørre områder og fremhæver enhver tekstur, vi måtte have«, siger influencer Suzanne Lambert i en video, der er blevet set mere end seks millioner gange.
MAGA Makeup hedder trenden, der er opkaldt efter Trump-parolen Make America Great Again og præsidentens støtter ikke just tager imod med lige så stor velvilje som en rød kasket.
Ofte påpeger de i kommentarfelterne under seksuelle minoriteter og feministers videoer, at værdier som tolerance og inklusion tilsyneladende ikke gælder alle. Andre skriver sarkastisk, at de til gengæld ikke behøver bekymre sig, om deres kærester stjæler makeup med reference til en overbevisning på højrefløjen om, at mænd på venstrefløjen skulle være særligt feminine.
Udseende er med andre ord blevet det seneste politiske våben i et splittet USA, hvor der bliver sat lighedstegn mellem manglende evner til at vælge den rigtige foundation og den rigtige kandidat i stemmeboksen.
Og det afspejler meget godt tidsånden lige nu. Sådan lyder det fra postdoc Frida Hviid Broberg, der er retoriker og forsker i sociale bevægelser og feministisk retorik på Københavns Universitet.
»Der er et hyperfokus på udseende for tiden. Men det er ikke i sig selv noget nyt, at man kan angribe folk på deres udseende. Det har især kvinder levet under historisk. Det har bare fået en lidt anden karakter«, siger hun.
Videoerne er nemlig også udtryk for en større tendens, hvor den offentlige samtale om, hvordan andre mennesker ser ud, fylder mere og mere.
Store medier beskriver både herhjemme og i udlandet udviklingen i kosmetiske operationer ned til sidste stik med botoxnålen og argumenterer for, hvorfor det var vigtigt at tale om den Kamala Harris’ tøj under den amerikanske præsidentvalgkamp. Og i artikler og podcasts spekulerer journalister og deres kilder i, om navngivne kendisser er på vægttabsmedicin som Ozempic.
På den måde er de traditionelle medier begyndt at spejle de sociale medier, hvor alt fra influencere til hollywoodstjerners – sommetider nye – kroppe og ansigter ofte bliver pillet fra hinanden med den digitale skønhedsærapincet.
»Det er med til at skabe et nyt og stigende fokus på, hvordan man ser ud. Og så bliver det her fokus på udseende også draget ind i nogle politiske rammer på nogle nyere og skarpere måder«, siger professor Karen Hvidtfeldt fra Syddansk Universitet, der forsker i køn, krop og kultur.
Også herhjemme smitter det af på den politiske debat som læbestift på en hvid skjortekant. For eksempel når vores statsminister får en ny frisure.
Den talende kavalergang
Mens amerikanske vælgere igen har gjort udseende til en politisk kampplads, fandt tendensen også for nyligt vej til Christiansborg.
I hvert fald fik både politiske kommentatorer og kulturjournalister travlt med at tolke politiske signaler, da Mette Frederiksen i august pludselig løsnede elastikken om sin karakteristiske knold og lod håret falde om skuldrene. Ligesom statsministerens tilbagekæmmede look blev et meme hurtigere, end hun kunne nå at sige makrelmad.
Faktisk blev hendes nye frisure på tværs af medier et langt større taleemne, end den ellers ret omfattende ændring af pensionsreglerne, hun turnerede med i samme periode.
Det var et tydeligt brud med en ellers nyvunden forståelse af, at offentlige kommentarer om – særligt kvindelige – politikeres udseende er upassende, mener retoriker Frida Hviid Broberg.
»Det er et godt eksempel på, at noget har ændret sig en smule siden dengang Helle Thorning-Schmidt blev kritiseret, latterliggjort og udskammet for sin stil og den måde, hun bar og klædte sig på«, siger hun.
Hun peger på, at det lige var gået af mode at give kvindelige politikere øgenavne som “Gucci-Helle”, hvis de gik med designertasker som den tidligere socialdemokratiske statsminister Helle Thorning-Schmidt. Eller “den talende kavalergang”, som den tidligere konservative minister Lene Espersen blev kaldt i årevis, fordi hun havde en nedringet kjole på til en gallamiddag.
Begge politikere har siden udtrykt, at de var kede af det store fokus på deres udseende. Lidt anderledes håndterede den nuværende statsminister, at hendes frisure fik så meget opmærksom.
Først svarede hun på de mange kommentarer om hendes hår på sociale medier. Senere forklarede hun sig i et interview med Euroman.
»Historien er faktisk ikke anderledes end, at jeg har det, der hedder skandinavisk hår. Leverpostejsfarvet og tyndt. Under corona tabte jeg rigtigt meget af det. Og så kan man faktisk ikke have det nede, for der er ikke noget at have nede«, sagde Mette Frederiksen.
Men det var måske ikke så overraskende for statsministeren, at hendes hår blev omdiskuteret. For hun er også et produkt af en tid, hvor politisk kommunikation hovedsageligt foregår på billedbårne platforme som sociale medier, hvor brugerne både diskuterer hinandens og statsministres udseende, forklarer Frida Hviid Broberg.
Retorikeren peger blandt andet på politikerselfien som et fænomen, hvor udseende bliver skubbet forrest.
»Det er jo en måde, hvor vi ser, hvordan den visuelle opmærksomhedsøkonomi virkelig også former politisk indhold«, siger Frida Hviid Broberg.
»Politikerselfiens primære funktion er sjældent at iscenesætte afsenderens udseende. Det handler mere om at formidle en følelse eller et politisk budskab. Men det ændrer ikke på, at politikere også i høj grad bruger deres tøj og livsstil strategisk«.
Frustrationsmakeup
Den gamle tommelfingerregel om, at det er uhøfligt at kommentere noget ved et andet menneskes udseende, de ikke kan fikse på et øjeblik, gælder med andre ord ikke længere i politik.
Men uanset om det er republikansk makeup eller regeringslederes frisurer, vil det dog typisk stadig i dag have en kvindelig slagside, forklarer professor Karen Hvidtfeldt.
»Så kan det godt være, at tonen har været lidt mere ordentligt i korte perioder. Men så viser det sig jo også, at der ikke skal meget mere end en ny frisure til, før rigtig mange mener, at de har ret til at mene noget«, siger hun.
Forskning fra Københavns Universitet peger desuden på, at brugere på Reddit langt oftere kommenterer kvindelige politikeres udseende end deres mandlige kollegers.
Alligevel bør vi dog interessere os for samtalen om udseende. For den er også en skarp linse at betragte det politiske landskab gennem, når for eksempel amerikanske vælgere laver makeup-tutorials for at udtrykke deres frustration over valgresultatet, eller MAGA-tilhængere hylder sidste års danske Miss Universe-vinder for at være en »ægte kvinde« ifølge Frida Hviid Broberg.
»Det kan være en måde at positionere sig selv fra de andre og markere sit tilhørsforhold til et bestemt segment i en polariseret tid«, siger hun.
Samtidig er det også et relativt ufarligt sted at gå hen i den politiske debat for tiden, tilføjer retorikeren.
»Hvis du åbner din TikTok og bliver bombarderet med billeder af krig, lemlæstede børn og det amerikanske demokrati, der er ved at kollapse, så kan det godt være, at du er mere tilbøjelig til at ville diskutere nogle af de her ting«.
Og det vil mange tilsyneladende gerne lige nu på det sociale medie. I hvert fald er republikanske kvinder begyndt at svare igen med videoer, hvor de guider til at lægge en venstreorienteret makeup:
Nogle begynder med en helt hvid foundation. Så en rød farve over næsetippen. Og til sidst tegner de læberne op helt ud til kinderne, så den får samme form som på en cirkusklovn.