’Trist tiger’ er et totalt kompromisløst vidnesbyrd om at få sit liv ødelagt

MEMOIR. ’Trist Tiger’ er overrumplende. Allerede halvvejs inde på første side bliver der i alt for konkrete detaljer beskrevet et overgreb mod et barn.
Det er ekstremt ubehageligt.
Især fordi det ikke er et fiktivt overgreb. Det er et blandt de mange overgreb og voldtægter, som den franske forfatter Neige Sinnos stedfar begik mod hende igen og igen, fra hun var 9 til 14 år gammel.
Ingen vidste noget om det. Ikke hendes mor. Ikke hendes søskende. Ikke før Neige Sinno anmeldte stedfaren og fik ham dømt for de seksuelle overgreb næsten 10 år efter, de sluttede.
Alt det gennemgår Neige Sinno minutiøst i sit vidnesbyrd, der gør ondt i hjertet, men godt i hovedet. Forfatteren demonstrerer tankekraft og essayistik, der er så overlegen i sin frihedstrang, at man overrumples af hendes mod. Der er absolut ingen grænser for hendes overvejelser.
Alt er til forhandling. Alt skal afprøves, vurderes, fremstilles og afvejes.
Prisen for retfærdighed
Neige Sinnos bog udkom oprindeligt i 2023 og bliver nu udgivet på dansk efter at have gået sin sejrsgang til de franske litterære prisoverrækkelser.
En af de første vilde ting, Neige Sinno gør i sin bog, er at punktere sin egen lykkelige afslutning.
Hendes stedfar blev faktisk dømt. Han blev straffet for sine forbrydelser. Han tilstod dem selv i retten.
Men retssagen ødelagde alt. Den sprængte familien til atomer. Den fik hele byen til at vende dem ryggen.
Flere af det lille samfunds bedsteborgere troppede op i retten som karaktervidner for overgrebsmanden og fortalte om alle hans gode sider. De roste ham til skyerne, selv da han erkendte og tilstod sine mange voldtægter af en niårig pige.

Det er fuldstændig absurd, hvordan Neige Sinno og moren bliver udstødt efterfølgende. Hvis de ikke havde sagt noget, ville der jo ikke have været noget galt, synes logikken at lyde i lokalsamfundet. Hokus pokus victim blaming.
Neige Sinno dvæler dog ikke kun ved sin egen retssag. Hun diskuterer hele retssystemets retfærdighed, strafferammerne og alle de sociale stigma, man bliver udsat for.
»Man mister sin familie, selvfølgelig, men man mister også landsbyen, man mister barndommen, barndomsminderne, barndommens illusioner. Og hvad får man til gengæld? Jeg ved det ikke. Man får sandheden, men hvad betyder det egentlig?«, skriver hun.
Hun kommer ikke med nogle svar. Hun har ikke en ny opskrift på retfærdighed. Hun har tvivl og spørgsmål. Overvejelser og kompleksitet.
Når ’Trist tiger’ ikke er et vidnesbyrd om et overgreb, er den et vidnesbyrd om at enkle svar ikke findes. Den insisterer på at verden er kompleks. Den insisterer på at være Neige Sinnos udlægning af historien. Den insisterer også på, at stedfaren har en helt anden sandhed. Der findes ikke noget entydigt sort-hvidt eller godt-ondt.
Overskridelsens øjeblik
Bogen kredser om mange emner, men et helt centralt element for forfatteren er den første seksuelle krænkelse. Hvordan får en overgrebsmand sig selv til at krydse den klare grænse? Hvordan starter man voldtægten af et barn?
Det er en tanke og en handling, der er så afskyelig for de fleste, at tanken stopper her. Man nægter at tænke videre. Men Neige Sinno insisterer på at nedbryde de mentale barrierer og presser på. Hun vil forstå.
Hun bevæger sig helt ind i det utænkelige rum, hvor hun begynder at forestille sig, hvordan hun ville starte et overgreb på sine egne børn. Hvordan hendes hænder skulle bevæge sig på deres kroppe, hvilke gaslightende ord hun skulle hviske til dem.
Det gør ondt at skrive om – selv med anmelderens afstand – men det er så tæt på, Neige Sinno går.
For lige så vanvittig overskridelsen kan virke, lige så virkelig er den. For tusinder af børn. Neige Sinno skriver at misbrug af børn bliver behandlet som om, det er en radikal undtagelse. Noget, der aldrig finder sted. Noget uhørt, uset, der aldrig er sket før.
Men det sker hele tiden. Derfor skal vi forholde os til det. Derfor tvinger hun os til at dvæle ved det øjeblik, hvor en mand vælger at overskride den ultimative grænse.
Kunsten i et overgreb
En af de andre gennemgribende temaer i vidnesbyrdet er spørgsmålet om, hvordan en forfatter skal forholde sig til voldtægtsstoffet – og om man kan lave kunst af overgreb.
Neige Sinno er litterat og bruger meget plads i sit vidnesbyrd på at forholde sig til nymfedronningen af problematisk overgrebslitteratur, ’Lolita’. Vladimir Nabokovs voldsomt velskrevne roman om et voldsomt klamt overgreb på en 12-årig pige.
Hun ser sit vidnesbyrd i det samme problematiske felt. Kan man virkelig tillade sig at skrive om overgreb og tillægge det kunstnerisk værdi? Skal det forfærdelige ophøjes og bygges med kunstfærdigt sprog?
I det hele taget fylder litteraturen meget gennem hele vidnesbyrdet. Litteraturen har været en overlevelsesstrategi for Neige Sinno, så den skal naturligt have plads, men det kammer over, når hun genfortæller eventyr og forsvinder lidt for langt ind i litterære analyser, der fjerner sig fra bogens gribende kerne.
Litteraturen og skriften betyder så meget for Neige Sinno, at hun også har skrevet denne bøn ind i sin bog:
»Jeg håber ikke, den får ret mange læsere. For det ville indebære, at jeg ikke findes i litteraturen gennem min skrift, men gennem mit emne, hvilket altid har været min store frygt. […] Og fordi jeg på den måde ikke ville eksistere gennem noget, jeg har gjort, men som man har gjort imod mig«.
’Trist Tiger’ har allerede fået mere end 300.000 læsere verden over. Langt flere end Neige Sinnos tidligere bøger. Og nu kommer den også til at gå sin sejrsgang i Danmark.
For ’Trist tiger’ er så klar og fri i sin tænkning, at det er umuligt ikke at begejstres. Det betyder dog også, at Neige Sinno har skrevet den bog, hun frygtede. En bog, der nok desværre kommer til at gøre hende til sit emne i den litterære offentlighed.
»Der findes selvfølgelig ikke nogen happy end for én, der er blevet misbrugt som barn«, som hun skriver.
Kort sagt:
Med sin fuldstændig kompromisløst frie essayistisk om noget af det værste, der kan overgå et menneske, har Neige Sinno begået et radikalt vidnesbyrd om at blive misbrugt som barn.