KOMMENTAR. Sidst jeg var i København og sad og scrollede i et S-tog, som man nu engang gør, blev jeg prikket på skulderen af en ældre dame med en mission.
Da jeg så op, stirrede jeg ind i et par indignerede øjne, og damen sagde: »Hvad med at læse en bog i stedet for at sidde med næsen i telefonen?« Det lykkedes mig kun at nikke (og så fortsætte med at scrolle, selvfølgelig). For meget kan man kritisere mig for, men …
Jeg læser rundt regnet 150 bøger om året, hvilket svarer til 2,8 bøger om ugen. Jeg har en datter på 1,5 med det, som dagplejeren høfligt kalder »Pippi-energi«, og et fuldtidsjob som journalist og oversætter. Jeg synger i kor, venner har jeg også en del af, og min kæreste og jeg forsøger som så mange andre småbørnsforældre at holde liv i parforholdet. Så hvordan når jeg at læse alle de bøger?
Er bøger noget, man skal tæske sig igennem?
I sidste uge så jeg en story fra influenceren Mathias Bach, der efterlyste råd til at lære at nyde læsning. Han følte, at bøger var noget, han skulle tæske sig selv igennem. Can’t relate, men det kender jeg godt nok mange, der kan. Folk har et helt oprigtigt ønske om at læse mere, men kommer aldrig i gang. Hvorfor ikke?
Det nemme svar? Doomscrolling. Vi scroller for meget, fordyber os for sjældent, koncentrerer os for kort. Lidt kedeligt konstant at caste smartphonen som den onde, men er der ikke noget om det?
Ifølge The New Yorker er den gammeldags måde at læse på – at læse en bog fra start til slut – nærmest et fortidslevn. Det lyder dramatisk, men i praksis betyder det, at folk vil bruge kunstig intelligens til at opsummere tekstens vigtigste pointer i stedet for at læse den. Og det er vel fint nok, eller hvad?
Der er bare lige det, at mange faktisk oprigtigt gerne vil læse. Danmarks Statistik lavede sidste år en undersøgelse af danskernes læsevaner, der konkluderede, at de to mest almindelige hindringer for at læse er manglende tid og manglende koncentration. Viljen til at læse er der, og bibliotekerne melder om stigende udlån.
Over sommeren svømmede mit feed over af #hotBookSummer og artikler om kvinder, der elsker mænd, der læser. Der er ingen tvivl om, at bogen som accessories er IN, og at læsningen er ved at genopfinde sig selv som en cool hobby. Tiden kalder på analog fordybelse, folk skal bare lige huske, hvordan man gør.
Drop ‘Kongens fald’ og drømmen om ’Gilmore Girls’
Jeg havde en engang en kæreste, der mente, at hvis han skulle læse, så skulle det også være verdenslitteratur. Spoiler alert: so long, læselyst.
Det kan derfor godt være, man skal vente lidt med at kaste sig over ‘Kongens fald’ (verdens kedeligste bog i øvrigt) eller ‘Ulysses’ (forestil dig ‘Kongens fald’, bare kedeligere). Jeg tror, man skal (og kan) træne sig op til at blive læser, på samme måde som jeg forsøger at overleve ti minutter på crosstraineren.
Hvis du gerne vil træne op til at blive læser, skal du starte blidt. På min Bookstagram kalder jeg det: sliklæsning. For mig er sliklæsning et godt plot, en litterær form, der kræver lige præcis 0 procent af de værktøjer, din dansklærer lærte dig i gymnasiet, og gerne noget med nogle middelklasse-problemer, jeg kan relatere fuldstændigt til.
Tænk Coco Mellors, Dolly Alderton, tidlig Sally Rooney, Kirsten Hammann, Linnea Maja Ernst. Bøger, der nærmest kalder på fanfiction, fordi man får lov at leve sig så meget ind i karaktererne og deres kun semi-alvorlige problemer.
Læseoplevelser behøver ikke være et event. Det er ikke nødvendigt med fuld ’Gilmore Girls’–stemning med pumpkin spice latte og regnens trommen mod ruden, før det kan betale sig at tage bogen frem.
Jeg slår et slag for to-go læsning. Stående læsning i metroen, læsning på en café i de fem minutter, din veninde altid er forsinket, i venteværelset hos lægen med børnehoste som baggrundsbeat.
Farvel til film
Da jeg var gravid, snakkede min kæreste og jeg om, hvad vi hver især ikke ville kunne undvære, som vi ville prioritere, når vi lige om lidt fik markant mindre tid. For ham var svaret Bundesliga, for mig var det soleklart: læsning.
Hvis jeg ikke starter hver dag med en kop kaffe og 15 minutters læsning, magter jeg ikke det havregrødsshow, der venter mig.
Til gengæld skrottede jeg så film og serier. Jeg giver mig selv lov til at følge ét format ad gangen, for tiden er det ‘Gift ved første blik’, og ikke mere. Men det var ikke nogen martyr-beslutning, jeg synes film var rimeligt kedelige i forvejen. Nævn en klassiker, og jeg har ikke set den. ‘The Godfather’, ‘Star Wars’, ‘Pulp Fiction’, ‘The Dark Knight’. Vi kan ikke nå det hele, nogle vælger Bundesliga, jeg vælger bøger.
De kedelige nøgleord er træning og prioritering, de lidt federe er: Læs noget sjovt og gør det alle vegne. Det kræver intet geni at blive læsehest, og guderne skal vide, at jeg seriøst ikke er særligt meget i zen.
Men det er gennem læsningen, at jeg forstår bare lidt af såkaldt life, og jeg har derfor valgt at vide utroligt meget om litteratur og pinligt lidt om resten af verden.