På med hætten: Otte fede hoodies der kan bæres af både mænd og kvinder

Hættetrøjen er super aktuel med sportens og hiphopkulturens stærke indflydelse på moden. Vetements-hypen og Kanyes Yeezy-look skader selvfølgelig heller ikke.

muf10_hoodie
MUF10
Reza Etamadis label har de seneste år leveret tøj til rappere som Sivas og MellemFingaMuzik. Nu har han åbnet en webshop, så tøjet er tilgængeligt for flere. Hans bomberjakke rammer lige i tidsånden og er allerede et varmt emne i modekredse, men hoodieen er også fed i al sin enkelhed. Fokus er selvfølgelig på logoet, som det hører sig til i streetkulturen.
1.200 kr. hos MUF10

muf10_hoodie2
vetements
Vetements
Demna Gvasalias fremadstormende franske brand og designkollektiv, der absolut ikke er bange for at kopiere og referere til populærkulturen i deres designs, dominerer disse dage modeverdenen massivt. Her er det James Camerons ‘Titanic’, der har inspireret designernes luner på en løs hoodie med ekstra lange ærmer.
5.800 kr. hos La Garçonne

vetements_hoodie
cdgplay
Comme des Garçons Play
Vi kender alle den logobesatte CDG-t-shirt, som efterhånden er blevet en uundgåelig modeklassiker. Det lille hjertelogo fungerer selvfølgelig også på en hættetrøje, der med sit finurlige udtryk hiver det ellers klassiske grå design ind i et mere legefuldt hjørne.
1.790 kr. hos Dover Street Market
CHAMPION_GOODHOOD_SS16_30
Champion
Man kan godt kalde Vetements kulturelle inspirationsleg for tyveri, men man kan også bare se det som en kudos, når de snupper Champions logo-C og bruger det i deres eget. Og selv om ‘originalen’ selvfølgelig ikke kan matche Vetements proportionsforvridninger, så er det jo næsten sejere at rocke en trend på meta-niveau.
815 kr. hos Goodhood

CHAMPION_GOODHOOD_SS16_33
soulland
Soulland
Silas Adler og co. har slået sig sammen med den amerikanske kunstner Charlie Roberts og skabt et par hoodies med hans kreationer. Det heldækkende motiv, der med letpåklædte damer kunne ligne et outtake fra coveret til Kanye Wests ‘My Beautiful Dark Twisted Fantasy’, får dybde gennem Roberts’ malerstrøg i afdæmpede nuancer. Det skaber en fed kontrast og gør, at man kan rende rundt med letpåklædte damer på ærmet uden at fremprovokere for mange rynkede næser.
1.575 kr. hos Goodhood

SOULLAND_MODEL__GOODHOOD_SS16_101
hoodie-alyx_alyx_knitwear-sweatshirts_storm_1
Alyx
Matthew Williams’ mærke er et af dem mange forventer store ting fra (hvilket vi også gør), og han er pt. blandt de otte finalister i den betydningsfulde designkonkurrence LVMH Young Fashion Designer Prize, der afgøres den 16. juni. Hans hoodie har et sjovt twist med den spidse hætte, selv om man godt kunne anklage den for at minde om en vis uheldig amerikansk klans hovedbeklædning.
2.299 kr. hos Storm

hoodie-alyx_alyx_knitwear-sweatshirts_storm_2

zara
Zara
De fleste hoodies fremstilles i tykkere materialer som for eksempel jersey, der gør dem mindre egnede til sommervarmen. Her har det spanske highstreet-mærke fusioneret hoodiens form med et klassisk skjortedesign i hør, som vi nemt kunne forestille os at bruge til sommer – hvis den altså kommer.
299 kr. hos Zara

versace
Versace
Nok er den dyr, men så oser den også tungt af luksus. Sort velour og et Medusa-motiv på ryggen får her kontrast af kolde sølv-accenter, helt i tråd med Versaces opulente og glamourøse designudtryk.
6.175 kr. hos Ssense

Læs også: Fra træning til hverdag: Ti beviser på at athleisure stormer frem

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af