Det var et klart budskab, Muf10 kom med, da tøjmærket i sidste uge fremviste sin SS19-kollektion under Copenhagen Fashion Week. Et budskab om større forståelse og næstekærlighed, der kom efter regeringens maskeringsforbud og tydeligst blev visualiseret via en politibetjent og en niqabklædt, der krammede på catwalken.
Vi anmeldte selvfølgelig showet, og senere på dagen blev nyheden, om en dansk designer, der kommenterede maskeringsforbuddet, også samlet op af Ritzau – og så gik det stærkt.
I løbet af den seneste uge har billedet af politi, niqabklædte og den hijabbærende danske model Amina Adan spredt sig til medier verden over. Fra BBC og Daily Mail i England og Fox News og U.S. News & World Report i USA til Al Bawaba i Mellemøsten.
Designeren og bagmanden Reza Etamadi og Muf10 udsendte efter showet en pressemeddelelse, som Ritzau og de andre medier har citeret fra, men nu har vi fulgt op og fået Etamadi til at kommentere yderligere på det opsigtsvækkende show. Han foretrak at svare via mail, så nedenfor er en uredigeret version af vores spørgsmål og hans svar.
Hvad var tankerne bag showet?
»Alle former for tøj, uanset om det er en t-shirt eller et tørklæde, har altid haft en aktivistisk ånd. I modebranchen udfordrer vi i den grad samfundets normer. Da Islamkritikken og danskhedsdebatten var på sit allerhøjeste, så vi pludselig tørklædet tilbage i skrædderstuerne, og vi så pludselig repræsentation af muslimske modeller, der går med tørklæde til hverdag.
Jeg har ingen interesse i hverken politiske partier eller religiøsitet. For mig var det en måde at gribe en problemstilling an på en anden måde, som designer. Det er måske også privilegiet ved at være kunstner. De frie rammer kan udnyttes til at sende udfordrende ideer ud til samfundet. Det behøver ikke at fortælle, hvor vi individuelt står. Vi har blot som opgave at rykke ved ideer ind imellem«.
Hvorfor var det vigtigt for jer at lave en kommentar til maskeringsforbuddet?
»Pressemeddelelsens formål var at undgå misforståelser. Jeg er ikke politisk debattør, men det betyder ikke, at jeg ikke følger pulsen og det politiske klima, hvor misforståelser er blevet en hovedregel frem for en undtagelse. Jeg skrev den for at dele mine tanker. Jeg føler, at det er arrogant at blande sig i så sårbart et emne uden at give af sig selv. Det var et stort skridt for mig, men sådan starter alle reelle samtaler. Begge parter giver en smule af sig selv. Det var vigtigt for mig at understrege en præmis, der hedder: Man kan anklage mig for meget, men kvindens frihed til at vælge til og fra har altid været et grundlæggende princip i mit liv – altså, inden for dette spektrum og så længe vi er enige her, kan vi tale sammen«.
Var krammet inspireret af et billede fra en demonstration i København i ugerne op til showet?
»Nej. Vi havde allerede snakket om ideen, før demonstrationen. Det er derfor, vi lagde ud med billedet med betjenten og den lille pige. Jeg mener stadig, at det er det stærkeste billede, for uskyldigheden og det mellem-menneskelige skriger i det billede, netop fordi at de ikke har et fælles sprog. Det kan man ikke sige om betjenten og kvinden i niqab«.
Havde I forventet den reaktion, der er kommet?
»Jeg var blevet en smule forberedt, men jeg havde slet ikke regnet med det her omfang. Jeg er nærmest spæd, når det kommer til den politiske verden. Til gengæld værdsætter jeg det her øjeblik, for formålet var heller ikke at krybe sammen, så snart jeg havde havde prikket en smule til visse ideer«.
Hvordan var det, da de internationale overskrifter begyndte at lande?
»Jeg fik lidt noia, for jeg følte ikke rigtig, at der var mere at sige, når internationale medier væltede ind. Man vil altid have en live samtale, og det hele skal gå hurtigt. Sådan arbejder jeg ikke, og slet ikke når det også piller ved nogle sårbare emner«.
Har opmærksomheden været overvældende positiv?
»Ja! Der vil altid være nogle vrede typer, men som en bekendt sagde: ‘Hvis alle er glade, så har du ikke sagt noget vigtigt’. Det er ok. Alle skal have lov til at have deres meninger og følelser«.
Hvordan har I det med folk, der blot ser det som et pr-stunt?
»Hvis jeg havde brugt min tid på at lade mig provokere af folk, der tillægger mig forkerte intentioner… Jeg skal først og fremmest se mig selv og mine nærmeste i øjnene, og jeg har lært, at vægten af den kontakt, påminder mig om det, der er det vigtigste – ud over kærligheden til kunsten, ens karriere og så videre – nemlig at jeg står ved visse principper. Det vigtigste for mig her og nu og fremover er, hvad mine nærmeste tænker«.
Hvad er det bedste, der er sket som følge af jeres show?
»Måske at vi har nedbrudt den mur af konfliktskyhed i modebranchen, der hedder, at man ikke tør, når man bør«.