KOMMENTAR. En ny runde europæiske herremodeuger er slut efter sædvanlige stop i London, Firenze, Milano og Paris de seneste par uger, og i kølvandet på de mange shows og AW19-kollektioner kommer snakken om tendenserne. Hvad bliver populært i efteråret? Hvad skal du bare have i din garderobe om seks måneder? Men giver den snak overhovedet mening længere? Og handler de skiftende tendenser ikke mest om at sælge os mere tøj?
Bevares, når mode er allermest interessant siger den noget, om den tid vi lever i. En skrantende økonomi kan også ses på catwalken, når klassiske jakkesæt og mere nedtonede kjoler og designs vinder frem, ligesom de seneste års opsving har resulteret i flere farver og større chancer.
Streetwear-bølgen er også skubbet i gang af en tid, hvor det ikke længere er modehusene, som alene dikterer, hvad vi skal gå i. De bliver udfordret af et globalt internet, hvor unge, selvgjorte stilikoner og små autentiske mærker kan få ringene i vandet til at sprede sig. Og i jagten på samme autenticitet kan et traditionelt, fransk luksusmodehus pludselig ansætte en autodidakt, sort amerikaner som kreativt overhoved, som Louis Vuitton gjorde det med Virgil Abloh sidste år.
Det er ikke uinteressant, men faktum er, at den slags bevægelser ikke sker hver sæson – eller hvert år. Det er ringe, der spreder sig langsommere igennem modens enorme hav. Betagelsen af sportstøj og outdoor-elementer i den moderne storbygarderobe har været i gang i tre-fire år og kører stadigvæk som en af de største tendenser i en streetwear-forhippet ready-to-wear-mode.
Flygtige mikrotendenser
Alligevel snakker man om, at moden bevæger sig hurtigere end nogensinde. Vi bombarderes hele tiden med ‘nyt’. Instagram flyder over med stilinspiration, mens tøjmærkerne leverer flere og flere kollektioner i håbet om at følge med fast fashion-kæder som Zara og H&M, og det er her tendensproblemet ligger.
For om det er neongrøn, du nu skal gå i, eller om leopardprint er tilbage (efter at have været væk i otte måneder), virker ligegyldigt. Det er selvfølgelig salgsmekanismer, som skal få dig til at halse efter det seneste nye. For et år siden var det de Matrix-lignende hurtigbriller, nu er det sportsbrillen. Det er svært ikke at blive suget ind i, men siger ikke meget mere om den tid, vi lever i, end at det er materialismen, der styrer os.
Sådan har det selvfølgelig været længe, selvom tempoet på disse mikrotendenser er blevet skruet gevaldigt op takket være især Instagram, men det er sværere og sværere at omfavne, når vi samtidig snakker om forurenende koprutter og får dårlig samvittighed over flyturerne.
En nødvendig opbremsning
Modbevægelsen er i gang. Udover at modebranchen er blevet tvunget til at snakke om sit CO2-fodspor, så ser vi flere og flere brands, der skruer ned for tempoet og dropper sæsonrigtige kollektioner til fordel for håndværket. Herhjemme har vi brands som Maja Brix, Artikel, Bibi Blangsted og Sunflower, der fokuserer på mindre kollektioner og et større fokus på de enkelte styles.
I stedet for billige H&M-varer, der nærmest er designet til at gå i stykker efter en sæson eller to, skaber de tidløse kreationer, som forhåbentlig holder i mange år – og ikke går af mode.
Egentlig har jeg altid været imod ideen om, at miljøbevist mode skal være ‘kedelig’ eller i hvert fald ofte monokrom og ret basic. Derfor har jeg også været glad for Heron Prestons forsøg på at skabe upcycling og kollektioner, som stadig forholder sig til samtiden uden at glemme miljøet fuldstændig.
Men i forsøget på at slå bremserne i er det næppe nok. Der giver det mening at give slip på de flygtige mikrotendenser, som kun eksisterer for at fodre modens fødekæde af brands, modemagasiner og influencers.
Vi kan jo i stedet snakke om stil, hvorfor vi klæder os, som vi gør, hvordan tøj udfordrer vores opfattelse af køn, hvad popstjernen Billie Eilish’ stil betyder for hendes milioner af unge fans og så videre. Det vil vi i hvert fald prøve på.
Læs også: Fem skridt til at blive en mere miljøvenlig forbruger