Glenn Close lignede en, der troede, hun endelig skulle vinde en Oscar i 20 kilotung guldkjole

Glenn Close lignede en, der troede, hun endelig skulle vinde en Oscar i 20 kilotung guldkjole
Glenn Close på den røde løber (Foto: Frazer Harrison/Getty Images)

Hun havde siddet tungt på bedste kvindelige skuespiller-kategorien igennem hele Award Season, så man kan næppe fortænke Glenn Close i at have følt sig en smule sejrssikker før Oscar-showet. Nu skulle det være. Det var hendes syvende nominering, og nu skulle den statuette med hjem – og hun ville modtage den med stil.

Sådan må hun næsten have tænkt, da hun fik sin stylist til at finde en massiv statement-guldkjole frem til hende – og hvilken en af slagsen. Det var en specialdesignet Carolina Herrera-kjole, som vejede ikke mindre end 20 kilo og efter sigende inkluderede ikke færre end fire millioner perler (!).

(Foto: Frazer Harrison/Getty Images)

Hun var ganske enkelt en kvindelig udgave af Oscar-statuetten – men lige meget hjalp det. Prisen gik til en overrasket Olivia Colman for sin præstation i ‘The Favourite’, og Glenn ‘So-Close’, som internettet har døbt hende, må nøjes med at være den mest nominerende skuespiller, der ikke har vundet endnu.

Mens det måske var lidt svært at finde en grimasse, der kunne passe, i øjeblikket, så viser en video af Close på vej til Vanity Fairs efterfest, at hun tilsyneladende ikke tager nederlaget alt for tungt – men at hun fik smidt guldkjolen til fordel for noget lettere og mere festligt.

Læs også: Rød løber: Der var Lady Gaga, og så var der alle de andre til Oscar-showet

Læs hele vores Oscar-dækning HER

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af