Lilac Rave

Kvartetten Lilac Rave har fået plads til fire numre på deres ep, hvoraf de tre er mere end seks minutter lange. Fælles for dem er, at de langsomt og rocket slæber sig af sted og afleverer et melankolsk udtryk.

Desværre sker der for sjældent noget overraskende i musikken. Når først tonen er slået an, fortsætter sangen nærmest i tomgang ad samme spor og uden megen variation. Selvom instrumenterne indimellem viser tænder, er det sjældent, at den enkelte sang letter og beriger lytteren.

Når man sætter Lilac Rave på anlægget, lytter man ikke blot til bandets musik men i høj grad også til forsanger Peter Dahl, der er meget dominerende i lydbilledet. Kan man lide hans stemme, falder man måske lettere for musikken, men efter min mening er det ikke så misvisende når, der i coveret står skrevet “Peter Dahl: Vocals, noise”. For indimellem tangerer hans vokal mere larm end sang.

Især i “So Sensual” klynker han sig meget lidt overbevisende igennem den sidste halvdel af nummeret. En høj og gennemtrængende stemme, der lyder bedre, når den afleveres mere kontrolleret som i “Miss Madigan”. På ep’ens bedste nummer, “Between the Curtains”, får han modspil af musikken, der er mere levende end i resten af sangene. Det virker godt, men det sker desværre for sjældent.