ROSKILDE: Baby Woodrose – festivalen sparket igang med et knoldespark

Efter en lang intro stod de der så; Baby Woodrose, men i en stækket udgave i forhold til deres debutskive ‘Money for soul’. Keyboardet, der absolut er kendetegnende for deres lyd, var, af en eller anden grund, helt fraværende under store dele af koncerten, og det var klart en svaghed.

En nylonstrømpebuks- og rottehale-klædt, mandlig bassist udgjorde koncertens største kuriositet, og dermed også sagt; koncerten rummede ingen store musikalske øjeblikke, der printede sig ind i hukommmelsen.

Sidste år spillede Baby Woodrose på Campingscenen, og i år sparkede de hele Roskilde-baduljen igang. Klart en fjer i hatten for bandet, men spørgsmålet er, om de rent faktisk var modne nok til at prøve kræfter med Orange scene allerede i år? Jeg mener det ikke var tilfældet. Lydbilledet var simpelthen for simpelt til at fastholde interessen, og desuden var der en enerverende mangel på melodi i deres numre.

Alt i alt en kedelig koncert, hvor der var langt mellem lyspunkterne. Lidt en skam, for jeg stod med fornemmmelsen af, at de ville have klaret det en del bedre på en mindre og mere intim scene.”It’s a long way to the top if you wanna rock’n’roll” blev der sunget, med lånte ord fra AC/DC’s sang af samme navn, hen mod afslutningen. Med aftenens præstation i mente, er jeg tilbøjelig til at give dem ret.