Klub Sanz: My Friend George – Herligt fjolleri

Da “My Friend George” allerede efter koncertens første nummer med et smil annoncerede at man kunne undre sig over at festivalens trækplaster skulle spille først vidste man at her var et band, der ikke tog sig selv alt for højtideligt.

Fra første færd var energien virkelig i højsædet og spilleglæden var nærværende. Der blev hoppet og danset og specielt forsangeren var en fryd at se på.

Musikken fungerede som helhed fint, selvom der var nogle kiksere ind imellem og nogle gange havde bandmedlemmerne så travlt med at sludre med hinanden eller publikum, at koncentrationen røg i numrenes introer.

Det gjorde dog knap så meget da de skramlede, diskante guitarer og de energiske trommer på bedste vis malede et lydbillede inspireret af alternativ lo-fi lyd, som jo til tider lyder sjusket og unkoncentreret uden nødvendigvis at være det. Musikken og vokalerne ledte tankerne hen på blandt andet Pavement, Sparklehorse og Weezer. Det halvråbende “uhh-uhh” kor, som blev mestret rigtig flot gav endda associationer til Beach Boys.

Bandets up-temponumre fungerede bedst, mens nogle af de mere stille numre ikke blev mestret helt på samme måde. Flere af numrene blev lidt for monotone og umelodiøse, og bandet virkede da også selv gladest for de hurtige, mere rockede numre.

Alt i alt var Klub Sanz Festivalens første band et rigtig positivt bekendtskab. Midt i al fjolleriet var der virkelig nogle gode numre, spillet helt i lo-fi genrens ånd. At bandet så virkede utrolig spilleglade gav kun koncerten et ekstra pift. Prikken over i’et var afslutningsnummeret, hvor forsangeren pludselig væltede rundt på scenen og formåede at få raget til alt og alles instrumenter med sine lange ben.

Når vi taler ren underholdning var koncerten til topkarakter. En smittende spilleglæde, der var en fryd at se på. Det bliver dog til lidt mindre for koncerten som helhed. Lidt mindre roderi og lidt færre uinteressante sange, så er bandet rigtig godt på vej.