Kraftwerk
Efter Kraftwerk i 1986 udgav “Electric Café”, har der været stille i Kling Klang-studiet. Men nu er Kraftwerket efter 17 år genåbnet med albummet “Tour De France”, der i store træk er bygget op omkring singlen af samme navn fra 1983. Denne single befinder sig på albummet sammen med fire nye versioner.
Albummet er en hyldest til cykelsportens største årlige begivenhed af samme navn, og de entusiastiske cykelfans fra Kraftwerk, Ralf Hütter og Florian Schneider-Esleben, fører på de fire første numre lytterne gennem “Prologue” og “Tour De France Etape 1-3”. Denne del af “Touren” gennem albummets etaper byder på et par positive overraskelser, som opløfter en og giver energi og kraft. P.g.a. Kraftwerks evne til konstant at bygge beatet op mod et klimax og tage os ned igen, bliver man ikke umiddelbart træt af dets ellers noget monotome beat. Men kigger man over hele albummet, indeholder det nogle etaper, der er svære at gennemføre.
Udover Tour De France-delen har Kraftwerk nemlig krydret albummet med 8 nye numre. Disse er dog et tamt forsøg på at udfylde pladen, og forsøget på at dreje Elektro-poppen hen mod Downbeat i de nye numre fungerer ikke helt. Disse nye numre mangler hjerte og sjæl, og er ikke spændende nok til, at man gider at høre dem igen og igen.
Albummet virker todelt mellem deres nye “projekt” overfor deres gamle kraftfulde stil med det poppede islæt og den hæse, tyske vokal, vi alle troede var blevet genfødt i René Dif. Det virker som om Tour De France-delen i modsætning til resten af pladen er omhyggeligt gennemarbejdet og indeholder den sjæl og power, man savner i de nye numre. De trofaste fans må kigge langt efter de gode gamle tider, hvor Ralf og Florian var pionerer for den elektroniske scene.
At Kraftwerk allerede har skrevet historie, kan der ikke være tvivl om. Efter at bandet, Organisation, havde prøvet at få succes, gik Ralf og Florian i 1970 sammen om det nye projekt, Kraftwerk, der udkom i efteråret med albummet af samme navn. Her startede de det, der skulle vise sig at give hele den elektroniske genre et gennembrud. Kraftwerk var banebrydende indenfor deres genre og havde en vigtig betydning for videreudviklingen af blandt andet elektric-pop, house og techno.
At Kraftwerk ikke har fornyet sig bemærkelsesværdigt på det nye album er derfor en skuffelse. Pladen er for monoton og triviel. De samme bløde undertoner bliver blandet sammen med en bass og noget, der minder om gamle Commodore 64-lyde gennem hele albummet. Dog kan man til deres forsvar sige, at hvis deres intentioner har været at genskabe den gamle lyd “i nye klæder”, er det lykkedes. Men jeg vil dog ikke længere kalde dem “Kaiser.”
Musikgenren er i øjeblikket inde i en retro-bølge, og derfor er der igen plads til Kraftwerk, men i mine øjne kunne vi godt have nøjedes med en maxi-udgivelse af Tour De France-delen, som trækker hele albummet op på bestået.