Hôtel Costes – bred appeal

“Hôtel Costes? Er det ikke lidt two days ago?” Var det første en af mine venner sagde, da han hørte om dette arrangement.
Måske har han ret, det er ikke den stil der spilles mest af rundt omkring i nattelivet, men derfor kan det stadig være hamrende fedt, og mine forventninger var da også store, da jeg satte kursen mod Store Vega.

Det første som slog mig, idet jeg gjorde min entre, var, at publikumet var meget blandet, her var alt fra slipsedrengene til de allesteds værende københavner-clubkids, jo Hôtel Costes har virkelig en bred appeal.

Ved tolv tiden var det Charles Schillings der gik på, i dette set fornægtede sommerens store elektro-dille sig ikke. Schillings formåede at blande elektroen, med den fra Costes-pladerne så velkendte latin-inspirerede house, og det fungerede, hans mix sad i skabet og stemningen steg.

Omkring kl. 2 gik mesteren på, Stéphane Pompougnac, folk stimlede sammen om pulten, de ville se den lille mand i arbejde. Pompougnac leverede varen, samba rytmer blev mixet med hårdt pumpede beats, den lækre lyd fra costes pladerne var bevaret, men samtidig også pumpet op så der ikke var nogen tvivl om, at det var med at komme ud på gulvet, og var det en forsmag på det 6. album, da der kom asiatiske lyde indover?

Ved tre tiden føltes det dog lidt som blev der kastet perler for svin, folk var begyndt at gå hjem, kunne det passe? Musikken var helt i top, men da Pompougnac sluttede ved fire tiden, var der ikke mange tilbage, og Shade, der sluttede festen, havde ikke mange at spille for.

Alt i alt var det en blandet fornemmelse at gå hjem med, musikken havde været perfekt, men stemningen var ikke i top, den var god, men ikke i top. Det var dog ikke fordi de kære DJs ikke kunne skabe en stemning, de gjorde hvad de kunne, der blev måske bare kastet perler for svin?