Tim Christensen

5 6

Efter succesen med tv-serien ‘Nicolai og Julie’, som en fjerdedel af Danmarks befolkning atter sidder bænket foran skærmen for at se, er Tim Christensens iørefaldende ‘Right next to the right one’ naturligvis gået hen og blevet et hit. Faktisk bliver han kimet ned af forelskede brudepar, der vil have ham ud at spille sangen for dem, men han takker naturligt nok pænt nej. Alligevel er det intet mindre end en genistreg, at Tim Christensen har skrevet dette årtis ‘Kald det kærlighed’, for nu kommer hans cd til at stå i mange hjem, der ellers ikke ville kende rockmusikeren.

Men hvis de mange ‘Nicolai og Julie’ fans gør sig den umage at lytte hele cd’en igennem flere gange, vil de opdage, at der er meget mere at komme efter på hans andet udspil ‘Honeyburst’. En god blanding af afdæmpede velkomponerede sange, der vil falde i de flestes smag og de mere rockede, som vi kender det fra hans første soloudgivelse ‘Secrets on Parade’ og tiden i Dizzy Mizz Lizzy.

Hvor ‘Secrets on Parade’ hovedsageligt var et rocket vredesudbrud mod ekskæresten, virker ‘Honeyburst’ mere eftertænksom og tilbagelænet. Ganske vist får vi ‘Jump the Gun’ og ‘Isolation Here I Come’, der vel ikke kan sovses ind i mere elegant sammensat guitarlyd, men ellers det de afdæmpede numre, der dominerer med ‘Surfing the Surface’ og den smukke ‘Lost and Found’, der er blandt de bedste og fornemt åbner cd’en. En smart disposition, så den guitarforskrækkede del af serielytterne ikke skræmmes væk med det samme, og trofaste fans helt sikkert bliver hængende.

Tim Christensen. 'Honeyburst'. Album. EMI.
Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af