Kings of Leon – sydstaterne sejrede

Det er normalt lidt af en loppetjans at være vagt på Loppen. Du kan sidde i hjørnet, ryge lidt og stene, imens du betragter det modne og afslappede publikum. Men ikke denne fredag aften. Kings of Leon var nemlig i byen med fest til følge. Deres tempofyldte bluesrock sendte elektriske stød gennem det massive publikum, så det hoppede som Duracel-kaniner på coke. Vagterne måtte under hele koncerten agere stødpuder mellem den energiske menneskemasse og det lidt beklemte band på den lille og lave scene. Men stemningen var venlig.

De tre unge Followill-brødre, som sammen med deres fætter udgør Kings of Leon, havde sejret, allerede inden de trådte ind i lokalet. Deres uimodståelige debutalbum ‘Youth & Young Manhood’, der meget rammende er beskrevet som en krydsning mellem The Strokes og Creedence Clearwater Revival, havde ganske sikkert været i heavy rotation på publikums private pladespillere. Da bandet lagde ud med de næsten uforskammet charmerende ‘Red Morning Light’, ‘Wasted Time’ og ‘Spiral Staircase’ blev de ledsaget af begejstrede skrål og hvin, og sveden drev ned ad væggene. Derfra fortsatte festen med uformindsket styrke, imens kvartetten uden fine fornemmelser pløjede sig gennem hele deres album.

De fire kønne amerikanske sydstatsknægte, der med deres løvemanke-frisurer og red-neck-skægvækst balancerer på den æstetiske grænse mellem indavl og catwalk, afveg ikke en tomme fra sangenes oprindelige udgaver. Men det var fint, for deres simple boogie-rockende stil egner sig fortrinligt til live-leveringen. Showet, der lidt uforståeligt blev lukket med den stille og slæbende ‘Trani’, var uden ekstranumre og uden overraskelser. Men for fanden hvor var det intenst og himmelsk medrivende.