Stefan Pasborg & Liudas Mockunas

Det fremadstormende pladeselskab ILK har med Toxikum udsendt et eksplosivt stykke avantgarde, der på en flot måde tager afstand til den lidt fjollede faldenpåhalen-agtige jazz-ditto, vi har måtte trækkes med i Danmark i en del år. Der har været en nøgen kejsertendens, der tit har efterladt lytteren med en fornemmelse af at der kun bliver spillet sært, fordi man ikke kan finde på andet.

Sådan er det ikke her. Der er en mening med galskaben, der hele tiden trækker en fra det absolutte vanvid som i et nummer som Eigene Zeit II med John Tchicai på tysk og Stefan Pasborg på koklokke, over til Social der starter med et perkusivt strygerostinat, fortsætter i et nærmest acidfunket groove, og også lige byder på en trommesolo alá John Bonham. Og det helt uden at det bliver langhåret eller Pierre Dørge gammeldaws. Halløj.

Liudas Mockunas må have lyttet meget til Zorn, og ind i mellem er ligheden måske lige slående nok. Kvintetten, der ud over de 2 titelherrer består af Jakob Riis, Jacob Anderskov og Nils Davidsen, er klart bedst når de alle fem er i effekt, og de passager der byder på ren sax og tromme som i Dinamo Dilemma er måske lige John Zorn/Joey Baron nok. Til gengæld er det en sand fornøjelse, når al det der fine noget bliver kastet i andedammen i det intermezzokorte nummer Klovnen Brian, der er en cirkusinspireret fjollerik med Jakob Munck på vekseltuba.

Pladen er en tour de force. Som lytter får man sjældent en chance for at vende hovedet, og jeg fornemmer at det også har været sådan under indspilningerne. Den er pragtfuld at høre på, og så er den i øvrigt en rammefortælling. MERE!