Múm – toppen af ice-poppen

Hæng et håndklæde over et bækken, blæs i den anden ende af trompeten, drop bassen, slå guitaren ind i mikrofonstativet og spil på en hjemmelavet akustisk violin, hvor lyden strømmer ud igennem et horn. I visse øjeblikke virkede det næsten som om islandske Múm var i gang med at genopfinde musikken fra bunden, da de fortryllede et udsolgt lille Vega torsdag aften med deres nærmest overjordiske blanding af lange drevne passager og akustiske som elektroniske dekorationer ud over det sædvanlige.

Med perlerækken af numre, der gled fra lette, flyvende passager over intense, dramatiske opbygninger til det rene og dybt rockende, var det en både utrolig stærk og imponerende sammenhængende oplevelse. De legende elementer fra gruppens udgivelser var markant til stede, og samtidig var det et show, hvor alt virkede gennemtænkt til mindste detalje. Med halvmutte miner og stor koncentration fremstod de seks islændinge sofistikerede og dybt overbevisende i deres udtryk.

Det dundrende dystre ‘Weeping Rock, Rock’ fra det nyligt udkomne ‘Summer Make Good’-album, hvor Kristín Anna Valtýsdóttirs vokal trængte igennem på en gang som et barns smertensskrig og en skæbnegudindes varsel inden jordens undergang, var bare ét af de gribende øjeblikke. Det virkede næsten uhyggeligt, men samtidig mærkede man også hele vejen igennem et musikalsk glimt i øjet og nærvær ud over det sædvanlige.

Ice-pop bølgen er på vej mod sit højeste, og efter koncerten i Vega må det konstateres, at Múm har lagt sig stærkt i førerpositionen foran Sigúr Ros. Og lur om ikke de bliver dette års svar på bob hund og Kaizers Orchestra. Hvis de fortsætter stilen ved de to koncerter i Århus i næste uge, den ene på Spot-festivalen, er det i hvert fald udsigt til at en stor fanskare vil rejse sig.