Mission of Burma

Coxon- og Moby-kendere vil taktfast nikke genkendende til ‘That’s When I Reach For My Revolver’, som var første skæring på Mission of Burmas tidligste udgivelse. Det er 23 år siden, og to år efter måtte bandet lægge instrumenterne fra sig. Trommeslager Roger Millers’ ører led af en frygtelig tinnitus.

I de fire år kvintetten nåede at spille, fik det The Stooges-inspirerede kunstpunk-repertoire plantet nogle solide støvlespor i den alternative rocks historie. Fans hævder, at “ingen Mission of Burma, ingen Pixies, ingen Pixies, ingen Nirvana”, og når man lytter til Mission of Burma fra 2004 er man vel heller ikke i tvivl om, at bandet var forud for sin tid.

Med den symbolske albumtitel er ‘OnOffOn’ nemlig på dén måde som at mærke læderet på førersædet i en army-grøn tidsmaskine, der flyver fra 2004 til, ja, 2004, og som på vejen viser hvor Pavement, Sonic Youth og Dinosaur Jr. kommer fra. Med militante rytmer og kværnende guitarer lyder Boston-gruppen som sig selv, om end mere markante og iklædt nogle ensartede og der-ud-af-agtige opbygninger.

Så sidder du der og gerne vil vide, hvad der skete, da du stadig gik med neon-orange Jeva-taske og antog, at den ypperste luksus var en halv skive rugbrød med chokolade, er ‘OnOffOn’ et rigtig godt bud på den næste lille centimeters post-punk i din pladesamling.