Roskilde 04: Tv on the Radio – guddommelig pagt med djævlen
Hans krop rystede i spasmer, som ville den eksplodere i en sky af adrenalin og indlevelse i næste sekund. Tunde Adebimpe er frontmand i Tv on the Radio, og han syntes at have solgt sin sjæl til djævlen i bytte for en voldsomt vidtspændende vokal og en massiv musikalsk opfindsomhed. I aftes virkede han i hvert fald besat, da han ruskede rundt med et overmåde begejstret publikum.
Hvert år dukker et nyt navn op, der suger omtale til sig, som en ko guffer græs. Et sådant navn er Adebimpes Brooklyn-band, og de virkede på forhånd som ét af festivalens største scoops. Fremmødet var derfor massivt, og mængden voksede støt, mens de fem amerikanere formidlede deres eksperimenterende rock og svedte i stride strømme.
Det er så ganske himmelsk, når genrebetegnelser ikke slår til i beskrivelsen af et musikalsk udtryk. Tv on the Radio lød på én gang yderst naturlige og voldsomt fornyende, når de smeltede støjrock, soul, punk, funk og vidunderlige vokalharmonier sammen til deres helt egne solide enhed. Hvorfor har ingen lavet den slags musik før, måtte man spørge sig selv, mens hovedet vuggede vertikalt og kroppen blev legelysten.
Bassist og trommeslager skabte en tight bund fra den anonyme bageste del af scenen, i fuld vished om at trioen foran dem var showets egentlige stjerner og eksponenter for bandets smeltedigel-karakter. Den hvide punkguitarist David Andrew Sitek spyttede og skreg aggressivt med på teksterne, imens den sorte Kyp Malone under sin enorme afro legede med mere abstrakt guitarstøj og bidrog med en næsten-falset i harmonierne.
Og i midten stod så Tunde Adebimpe og prædikede sin rock-gospel med hænderne rettet mod teltets tag, som var han galionsfigur for de amerikanske sydstaters sorte kirkekor. Gudstjenesten kom hurtigt op i gear med guldkornene “Dreams” og “Staring at the Sun”, der viste, at bandet havde ladet de elektroniske elementer fra debutalbummet, “Desperate Youth, Blood Thirsty Babes”, blive hjemme. I stedet rockede de igennem for alle lungers og musklers kraft, og hvis intensiteten dalede en smule midt i settet, forstørrede det bare koncertens kulmination.
Her hoppede flere af bandmedlemmerne op på trommesættet og bidrog til den nu løsslupne rytmiske bund, hvorefter de byttede instrumenter på kryds og tværs og affyrede antikrigsmissilet, “Bomb Yourself”. “That motherfucker is evil”, sagde Adebimpe anklagende om præsident Bush. Men når man selv har indgået en pagt med djævlen, skal man ikke pege fingre.