Roskilde 04: Zero 7 – et sympatisk bekendtskab

Sidste dagen for dette års festival var i går en realitet. Regnen var der som sædvanlig, men gav dog plads til solen hen ad eftermiddagen. Det nåede akkurat at blive tørvejr inden engelske Zero 7 gav koncert for et fyldt telt, der fik varmegraderne til at stige.

Med sig havde de taget danske Tina Dickow, der medvirker på gruppens seneste album. Hun var en ud af fire sangere, hvoraf Mozez var den eneste af hankøn. Derudover bestod Zero 7 søndag af trommer, bas, keyboard, guitar og så selvfølgelig af de to hovedmænd på henholdsvis keyboards og orgel/programmering.

De leverede en solid vare, der mestendels bestod af afdæmper rock, med smukke vokalharmonier. Det elektroniske chill-out eller loungemusik, man kender fra især deres første album, var kun til stede i tempoet, og ellers var det en stille og groovy rockkoncert som vi kendet det fra duoens sidste udgivelse. Søndag var det især de tre sangerinder, der var i centrum. Hver især og sammen har de fantastiske stemmer, man ikke kan andet end beundre. Afdæmpet sang de det fyldte telt op, uden at der for alvor kom gang i sagerne. Tempoet blev skruet i vejret mod slutningen. Mozez kom igen på scenen, og derefter fik vi et rent instrumentelt nummer, og først her begyndte Zero 7 for alvor at træde i karakter.

De var alle nærværende og nød det tydeligvis, men helt suverænt blev det aldrig. Dertil kunne man nok have ønsket sig en smule mere tempo og medleven oppe fra scenen. De takkede trofast af, og efterlod et indtryk af et sympatisk band, der kan deres ting.