Playgroup

Titlen på albummet mere end antyder det, og den er god nok. Manden bag Playgroup, Trevor Jackson, har udvalgt de 16 bedste remixes af andres og egne numre og fordelt dem på en dobbelt cd.

Albummet byder på fortolkninger af numrene, der er bygget op omkring hovedsageligt et housebeat, en dreven basgang og til tider beskidte og forvrængede guitarriffs. På den måde tager han sig kærligt af eksempelvis navne som Chicks on Speed, The Rapture og endda de schweiziske pionerer fra Yello.

Det hele rystes sammen, så lyden fra undergrunden tager fat i én, og klubstemningen bliver særdeles nærværende hjemme i stuen. Det gælder begge cd’er, der adskiller sig en smule fra hinanden, ved at electroen spiller en mere fremtrædende rolle på cd 2.

Playgroup lader sig ikke hæmme af de til tider firkantede genrebetegnelser, og musikken rykker og svinger vidt og bredt inden for den elektroniske stilart uden på noget tidspunkt at miste tempoet. Den første cd starter perfekt med engelske Nylon Pylon og holder stilen hele vejen igennem, og først i slutningen af cd 2 begynder man at få nok af Playgroups reproduktioner. Det ændrer dog ikke ved det faktum, at det er en helt igennem god plade, der går godt i spænd med andre af tidens førende udgivelser.