Tenderloud
Smågale, fulde mænd i smækbukser hærger støvede småveje i rustne pick-ups med meloner og håndvåben omme på ladet. Forbi støvede kaktusser, som bare står der. Ligesom gyngestolen på verandaen, hvor Uffe Bang fra Tenderloud hovedrystende fortæller om det absurde liv i en alt for lille, varm og indavlet spøgelsesby. Med raslende banjo, sortsyg slideguitar og et mæt saloonklaver grundigt flettet sammen med rock-disciplinerne.
Tenderlouds debutalbum er lige så langt fra den typiske danske rockudgivelse som herfra til ørkenen. En lang tur med mellemlanding i London. Simon Alpin fra det engelske Americana-band Willard Grant Conspiracy er medproducer på debutalbummet og venlig udlåner af et par musikere fra samme band, som har sat deres behageligt støvede fingeraftryk på pladens 11 numre i form af violin og mundharmonika.
For den gængse countryrock-lytter her i landet er det nok bandet 16 Horsepower, der galopperer på tankebanerne, når Tenderloud gør det i cd-spilleren. Som sådan. For hvor Tenderloud er en anelse mere tungsindig og desperat – som en tungsindig og desillusioneret tilflytter – er 16 Horsepower de indfødte, ubekymrede indbyggere i spøgelsesbyen med de smågale, fulde mænd.
Og det er jo heller ikke helt forkert. Eller dårligt. Så velkommen til Tenderloud. Det bliver mere end almindeligt interessant at følge med.