Jukebox Baby

‘No imitations it’s real plastic!’ sådan kalder Jukebox Baby deres debutalbum, og lad mig gå lige på og hårdt, det virker faktisk som en imitation.

Jukebox Baby er et electro-clash band, godt med 80’er lyd på den kitschede måde. Bølgen af 80’erne har skyllet ind over os de seneste år, men noget dansk eksempel har ikke rigtigt slået igennem. Og hvorfor nu det? Når man ser på hvor meget der kommer fra udlandet, Tyskland især.

Måske er Danmark bare lidt for pæn og sådan? Det er måske nemmere at finde inspiration i det pulserende Berlin? Og dog, det virker ikke sådan efter at have haft ‘No imitations it’s real plastic!’ kørende på anlægget. Det virker som om Jukebox Baby har fat i grundmaterialet, men de formår ikke at videreformidle det. Det hele er til stede – bare ikke nok, som coveret kitsch og tacky og så alligevel ikke.

Sammenligner man med f.eks. Electrocute, ser man forskellen allerede på coveret til ‘Troublesome Bubblegum’, her er et par tøser, som virkelig mener hvad de laver, hvorimod Jukebox Baby virker mere påtaget. Det er samme følelse der går igen, når det kommer til musikken.
Musikken er i bund og grund som meget andet electro-clash; naiv, enkel, ironisk, beskidt og punket. Men der mangler stadig noget, til tider er det vildskab, andre gange gemen gennemarbejdning af materialet.

Det bliver nok heller ikke med dette album, at Danmark får sin helt egen funklende electro-stjerne, men måske næste gang … Nini Matessi, Jacob Millung og Erik Lautrup-Larsen har i hvert fald potentialet, de mangler bare lige det sidste.