Melody Club

80’er-inspirationen er tydelig på svenske Melody Clubs andet udspil. Spækket med synthesizers og glade superiørefaldende melodier bliver pladen hurtigt et fint lille bekendtskab. Alle 11 skæringer fanges med det samme, og heldigvis formår Melody Club at variere numrene så tilpas meget, at det ikke med det samme bliver for ensformigt.

Derudover er flere numre tilsat en bærende elektrisk samt akustisk guitar, som giver en god kontrast til de lidt kønsløse trommer og det elektroniske islæt. Produktionen, som danske Thomas Troelsen har stået for, er flot og poleret, men alligevel med den ekstra dybde, der adskiller denne poppede synth-inspirerede plade fra så mange andre i samme genre.

Flere gange går der dog lidt for meget 80’er grand prix i det hele. ‘Boys in the Girls’ Room’ er et godt eksempel herpå, og det er faren ved pladen. Den ligger flere gange og tipper mellem de rigtig gode sange til de numre, der bare bliver for meget med alt for megen synth og naive tekster.

Grunden til at pladen dog holder i sidste ende er frontmand Kristofer Östergrens evne til at skrue gode sange sammen. Melodiøsiteten redder flere gange den lidt hule musik, men om det er virkelig langtidsholdbart er svært at bedømme.