The Hacker

Musikalsk minimalisme er både fascinerende og risikabel. Hvis de helt rigtige rytmiske og melodiske figurer spiller sammen, kan et nummer swinge fuldstændig magisk. Hvis ikke, kan resultatet blive livløs maskinmusik uden formildende omstændigheder.

Begge dele kan opleves på Miss Kittin-produceren The Hacker’s album ‘Reves Mecaniques’. Af og til lykkes det, og musikken duver lækkert afsted. Men andre gange ender minimalismen i stive robotrytmer som i den katastrofale dødbider af et åbningsnummer, ‘Flesh & Bone’.

Og det er en skam, for produktionen er ellers perfekt: Ud af gamle synths og billige trommemaskiner skaber The Hacker et stilsikkert og facetteret lydbillede, der står i dyb og taknemmelig gæld til de tidlige 80’eres elektropop. Men manglen på musikalsk substans gør dog, at det lidt for ofte minder om de tidlige Depeche Mode’s tyndeste fyldnumre.

Og hvorfor er det pludselig blevet hipt at stjæle med arme og ben fra Kraftwerk? Skal det forestille en postmoderne joke, eller tror The Hacker ikke, at vi kan genkende åbenlyse citater fra ‘Numbers’ eller ‘Trans-Europa Express’, når vi hører dem?

Så selv om vi stadig er nogen, der tror på at “Less is more”, så ligner The Hacker mest af alt et argument for den modsatte holdning. Nemlig den, at “Less is a bore”!