[Re:jazz]

Det her er en rigtig god idé, som med den rigtige udførelse har potentiale til at blive fantastisk: Et hold jazzmusikere fortolker elektroniske klassikere i jazzudgaver. Voila, det giver re-jazzede udgaver af blandt andet Airs ‘All I Need’, Kruder & Dorfmeisters ‘Deep Shit’ og Goldies ‘Inner City Life’. Det har bestemt potentiale, men på ‘Point of View’ bliver idéen aldrig rigtig foldet ud til noget særlig interessant.

For det første virker det som om pladeselskabet og initiativtageren til projektet, Infracom, gerne har villet bygge bro mellem de to musikalske verdener, og derfor har bedt de ellers temmelig kampdygtige musikere om at holde lidt igen med det ‘alt for jazzede’. Vi bliver derfor udsat for en temmelig kedelig og røvballeinspireret omgang dinér jazz.

For det andet har arrangørerne glemt en meget væsentlig ting: Når en elektronisk musiker remixer jazz kan man stadig høre jazz. I [re:jazz] udgaverne er der intet af den elektroniske musiks feeling tilbage, hvilket gør at det lige så godt kunne være popsange der var blevet ‘jazzet lidt op’, eller sågar originale jazzværker. Det synes jeg er synd. Det er vel hele idéen med projektet, der dér går tabt.

Sangere som Viktoria Tolstoy og den fænomenale Lisa Bassenge er skønne at høre på, men desværre sidder man tilbage med en fornemmelse af at denne plade er temmelig ligegyldig.