Boom Bip

Bryan Hollon er bedre kendt under navnet Boom Bip. Ikke mindst på grund af den revolutionære hiphopplade ‘Circle’, som han lavede sammen med Anticons Doseone i 2000. Den skive blev af flere udråbt, som noget af det mest innovative indenfor hiphop, eller i musikkens verden generelt.

Siden skiftede Boom Bip selskab og blev en skabende del af Lex Records, hvor han i 2002 udgav ‘Seed To Sun’. Et album, der var kendetegnet af Boom Bips evne til at mikse hiphop og rock ind i sit elektroniske univers.

Nu er han så tilbage med sit andet Lex album, og den kreative musiker har endnu engang forsøgt at skabe noget nyt. Numrene er dog stadig fortrinsvis instrumentale, men denne gang er det Boom Bip selv, der har indspillet instrumenterne. Ingen samples er brugt. Og hvor han tidligere har fungeret bedst med hiphoppen i baghovedet, så sprænger Boom Bip denne gang alle rammer. Det er akustisk, postrocket, poppet, ja, det er lidt af det hele.

Der er dog stadig hiphopinspiration at finde, som for eksempel på det bumpende ‘The Move’. Men ellers bevæger Boom Bip sig ind i M83s rockede univers på ‘Cimple’. I selskab med Gruff Rhys’ vokal på ‘Do’s And Don’ts’ sender han tankerne på meditativ tribaldans, mens ‘Aplomb’ kaster sig ud i Mogwai-lignende støjeksplosion, for sekundet efter at blive til det rolige, poppede afslutningsnummer ‘The Matter (Of Our Discussion)’. Det er albummets anden sang med vokal, og denne gang er det Nina Nastasias bløde stemme, der sætter stemningen.

Jo, han kan meget, ham Boom Bip, og han vil meget. Måske for meget. Albummet kommer i hvert fald nemt til at fremstå, som for vidtspændende. Det savner fokus, den såkaldte røde tråd. I stedet bliver de fremragende kompositioner, som en stor søskendeflok, der i deres forskellighed har svært ved at enes, og konstant slås for opmærksomhed. Men innovativ, det er Boom Bip i hvert fald stadigvæk.