Busdriver

‘Fear of a Black Tangent’ er Busdrivers anden udgivelse. Albummet lægger ud med lettere poprock syng-med-numre og bliver senere vildere og vildere, mere og mere syrede.Således er albummet bygget logisk op rent temperamentmæssigt. Men det er noget af en udfordring for en gammeldags hiphopentusiast.

Samlet set virker denne skive som et stykke sæbe, der bliver ved med at smutte ud af hænderne. Muligvis fordi albummet er en pærevælling af jazz, elektronisk, drum ‘n’ bass, pop og syrerock; you name it!

Busdriver har tidligere medvirket på Haiku D’ Etat’s album ‘Coup De Theatre’. Men et helt album med Busdrivers flow er en bekræftelse af reglen om ‘lidt men godt’. Abstract Rude og Mikah 9 fra Haiku bidrager gensidigt til buschaufførens uharmoniske univers blandt andet på ‘Map Your Psyche’, hvor rapperen Ellay Khule medviker. Sært, men Khule er albummets bedst fungerende rapper!!!

Busdrivers hurtige flow er en blanding af toasting og krøllede åndeløse afsnuppede lyde, som drejes en plade baglæns. Generelt minder hans stemmeføring, om en der har drukket for meget kaffe og er blevet kriblende rastløs. Desværre nærmest ødelægger Busdriver de fleste tracks, eksempelvis de rigtig vellykkede og rolige elektroniske produktioner af Daedelus, som ‘Lefty’s Lament’ og ‘Wormholes’.

på ‘Cool and Buzz’, rapper Busdriver sarkastisk og afdæmpet til tunge og tilbagelænede bas beats, der er mere velkendte i hiphop. Dette klæder ham uden tvivl.

Det elektroniske ‘Low Flying Wing Books’ har den kunstneriske effekt, at give lytteren følelsen af at være er med i en af den slags drømme, hvor man er blevet forfulgt af noget ukendt og bare okser af sted. Denne stemning af paranoia er interessant ved de første gennemlytninger, men ikke mere end det. Generelt er der for mange ophold i beatene, hvilket virker ekstremt stressende, hvis ikke der leges stopdans.

‘Befriend the Friendless Friendster’ giver associationer til en tegnefilm fra 1950’erne med en ramme af swing jazz med rustne blæser sekvenser. Mickey Mouse eller en elefant iført step sko kunne give et Fred Astaire dansenummer i en porcelænsbutik til dette track. Det er så overgearet, at det er til grine af. Bare titlen på dette nummer viser, hvor trippet Busdrivers univers er.

“Why is it that you hate me? Is it because of my newest releases on the Ninja Tune?” spørger Busdriver.

JA! må svaret uden tvivl lyde.

Helhedsindtrykket efterlader éen i en stresset tilstand primært på grund af Busdrivers irriterende flow. Pladen ville uden tvivl have været bedre uden ham!