DIS*KA

Depressive sneakers, genitale reduceringer og mixtape til robotter. Velkommen til DIS*KAs forunderlige univers, hvor der fyres op for tysk elektropop i en forunderlig blanding af hidsige beats og rablende galskab.

Bag DIS*KAs mixerpult står Albert Pöschl og Ralf Summer, et par tyske DJ’s med en fælles fetich for den skrinlagte Commodore 64. Lyden fra den gamle brødkasse udgjorde da også fundamentet på duoens to tidligere udspil ‘Hey Disko’ og ‘America’s The Bomb’, men er nu gemt af vejen. I stedet er perkussionisten Enno Palucca og guitaristen Ivi Vukelic hevet med ombord, og lydbilledet er dermed udvidet.

‘We Only Have Music’ er DIS*KA’s tredje udspil, og det hårdtpumpede album vil for mange umiddelbart lyde som en sælsom tysk bastardblanding af Basement Jaxx og Benny Benassi. Referencerne synes i hvert fald åbenlyse på numre som ‘Sneakers Make Me Depressive’, ‘We Only Got Music’ og ‘Babylondon’.

Under størstedelen af de ti tracks på ‘We Only Have Music’ kører DIS*KA ud ad den tyske autobahn i et hæsblæsende tempo, der gør sig bedst på dansegulvet. Det gør de allerbedst, når samplingerne bliver blandet med shuffle bas og blues elementer, som det sker på ‘Reduced To My Dick’ og ‘Mixtape For My Robot’.

Her er ‘We Only Have Music’ god og tilnærmelsesvis original underholdning i rette doser. I længden kommer udskejelserne dog let til at minde om et lidt for heftigt og tungt tysk parkeringskælder-party.