Nic Armstrong
Retrospektivt fra ende til anden er det. Som en hybrid mellem 1960’ernes Liverpool og den amerikanske vestkyst bringer Nic Armstrong fortidens toner tilbage i ringen. Den 24-årige Geordie-sangskriver bolter sig i hjemmelavede melodiske og velsammensatte kompositioner, der i særlig grad vækker mindelser om de ikke-psykadeliske dage med The Beatles, men som i sine harmonier og vokallægning ligeledes byder på poplyd á la The Beach Boys.
Stilen er ensartet og ligetil, uden kurven på noget tidpunkt rammer punkter under middel. Derimod suppleres det helt igennem lyttervenlige og imødekommende indtryk af enkelte numre, der med deres enkelhed og ærlighed er små musikalske perler, og som uden tvivl ville have været at finde øverst på hitlisterne, hvis vi havde skrevet 1965. Uanset, at vi skriver 2005, og at hitlisterne kalder på andre stilarter end Fab Four Nostalgica, er eksempelvis ‘In Your Arms On My Mind’ med dets blide akustiske guitarstrøg og naive budskab om “I’ll share your worries, my love” og ‘I’ll Come To You’ med dets markante og ensomme vokal også små perler i dag, som vil få ethvert (nostalgisk?) poplystent væsen til at euforisere.
Det siges, at popmusik er god, hvis lytteren får indtrykket, at dét har han/hun sørme hørt før. 1-0 til Armstrong da. I sin helhed bestående af 14 numre fremstår ‘The Greatest White Liar’ næsten som, hvad der kunne have været soundtracket til den legendariske Beatles-parodi ‘The Rutles’, idet kompositionerne næsten uden undtagelse har en så klar snert af sange, der allerede er komponeret uden at være plagiater, imitationer eller andre lidet stræbelsesværdige produkter.
Hvis man køber musik, for at blive taget med bukserne nede, på sengen eller blot kræver en eller anden form for nyskabelse i musikker er det klart, at ‘The Greatest White Liar’ ikke er en investering værd. Hvis man derimod søger enkle guitar-riffs, korte harmoniske melodier og lyden af pladeheltene, som vores forældre lyttede til på Radio Luxembourg indtil stofferne kom på bordet, er ‘The Greatest White Liar’ blåstemplet med ‘ANBEFALET’.