Liquido

I år er det seks år siden ‘Narcotic’ hang i luften i alle lokaler med en radio. Firser-synth. Rå vokal på simpel rytme. MTV. Og hurtigt væk igen. Døgnfluen nåede lige at lande på Midtfyns store scene den sommer, og Liquidos ‘Narcotic’ blev sen-halvfemsernes ‘Final Countdown’ i mere end én forstand.

I dag, et opfølger-album, lidt filmmusik, et brud med Virgin og seks års erfaringer senere, prøver de fem tyske Liquido’er sig igen. Hittet skal være ‘Ordinary People’ og skabelonen afslører spray-resterne fra ‘Narcotic’. Firser-synth’en er i lidt bedre humør og pudset op til noget der kunne være temamelodi fra et quiz-show i slutningen af det grimme årti. Samme vokal, samme tykke tyskanske accent, samme breaks, samme klimakser og de samme håb om et verdenshit. Musikalsk virker den helt efter hensigten og trænger ind allerede under første afspilning, og der er masser af potentiale – for fem år siden.

Resten af pladen er en interessant opfriskning af gængse virkemidler. Letforståelige riffs, løsthængende guitarer, power-akkorder, og særligt Pulp bliver genforfrisket på ‘Love Me Love Me’, et tydeligt undercover af ‘Common People’. Måske er den næste single. Måske er den et lille vi-ved-det-godt til ‘Ordinary People’. Eller også bare helt almindelig rock.