Moi Caprice

‘You Can’t Say No Forever’ minder hurtigt en om, hvad det er Moi Caprice er så djævelsk dygtige til. Få andre herhjemme kan som dem formidle en dejligt udansk og sødmefyldt teatralskhed blandet med nordisk, melodisk melankoli. Resultatet er, også på det nye album, drømmende sange, hvoraf flere er stærkt iørefaldende. Et nummer som ‘I Dream of Cities’ kommer forbistret tæt på pop-perfektion og er langt mere indtagende end singlen ‘To the Lighthouse’.

Gruppens anden plade er uden tvivl tænkt som et ambitiøst album – alene spilletiden på en lille time siger noget om, at den har fået hele armen. Det er dog lige i overkanten af, hvad Moi Caprice kan retfærdiggøre i forhold til det materiale, der er på pladen. Maraton-sangene ‘Through Loopholes With Love’ og ‘Be Kind to My Mistakes’ balancerer for længe og ufarligt på middelmådighedens sløve kant, og folder sig aldrig rigtig ud som de episke hymner, de sikkert var ment som. Her kunne man godt ønske sig, at bandet havde været lidt mere flittige med redigeringssaksen.

Men når det er sagt, så bærer evnen til at lave kærlighedssyg indie-pop, som man let forelsker sig i, alligevel Moi Caprice igennem på et album, der er godt, men ikke fremragende.