Quasimodo Jones

Fucked up trailer-trash kid from Wisconsin. Sådan kunne man beskrive Quasimodo Jones, der ikke har haft den nemmeste opvækst. Faktisk blev han født med whisky og heroin i blodet. Men man kunne også prøve at beskrive ham ud fra hans debut-album ‘Robots & Rebels’, og så må det være som en blanding mellem Marilyn Mansons dystre univers, Kid Rocks fanden i voldske energi og Miss Kittins elektroclash.

At Quasimodo Jones fik en plastik-guitar i femårs fødselsdagsgave, har sat sit tydelige præg på hans musik, selvom guitaren dog blev smadret senere samme dag af hans plejefar. Den simple firser-electro er godt og grundigt peppet op med alt fra voldsom distortion-guitar til laidback surfer-tremolo-guitar. Tilsæt dertil en røvfuld industrial techno, en omgang sexfikserede tekster og et par flasker Jack D og du har opskriften på ‘Robots & Rebels’.

Man skulle tro, at man hurtigt blev træt af numre med tekster som “bad cock/good cock”, “somebody stop me before I kill again” og “dressed for sick sex”. Og blandingen af sex, drugs and rock & roll og humoren fra drengene i femte klasse kan da også være trættende i længden. Men trods alt er albummet som helhed så tilpas nuanceret og fyldt med rock & roll attitude, at det ikke bliver alt for trivielt. Og så er det vel også ok nogle gange bare at være en drengerøv.