Datarock

Tag to frisindede nordmænd, smid dem i en rummelig gryde. Tilsæt et par håndfulde 80’er-synth-pop og punket lo-fi og spæd så op med en omgang bramfri gay-disco. Skru op for blusset, juster farven med semifrække tekster og rør godt rundt med et par gigantiske solbriller. Voila, Datarock er serveret.

Det lugter måske lidt af strittende lillefinger (og penis) – og tvivl ikke: har man et anstrengt forhold til anden fysisk kontakt mellem mænd end fodbold og fribrydning, er der absolut ringe grund til at erhverve sig dette album. For der bliver ikke lagt fingre imellem, og med titler som for eksempel ‘Nightflight To Uranus’ slår Fredrik Saroea og Ketil Mosnes for alvor den lumre tone an. Men med kreativitet nok til at det lyder mere cool end vammelt.

Idéerne er mange og ofte virkelig humoristiske, som på ‘Computer Camp Love’, der koger suppe på en velkendt Grease-plage, eller på intronummeret ‘Bulldozer’, der slet og ret erklærer BMX for federe end sex. Der er nogenlunde styr på udtrykket, selvom det kan virke lidt rodet ind imellem. Det virker bedst, når de tungere beats får lov at træde frem i selskab med Saroeas havnearbejder-vokal, hvilket man med garanti får at høre til denne sommers fester.